Farserede skinkeruller

Farserede skinkeruller 

 
Tid: 30 min. I alt 2 timer. 6 portioner

 
# Ingredienser
6 store, tynde skinkeschnitzler, a ca. 150 g.
Fars:
300 g hakket flæskekød
¾ dl rasp
1 æg
1 tsk paprika
2 spsk hakket persille
2 spsk fintklippet purløg
½ dl fløde
2-3 spsk olie til stegning
Sauce:
2 peberfrugter
1 lille ds koncentreret tomatpuré
1 tsk merian
salt, peber
3-4 dl bouillon
1 spsk Maizena

 
TILBEHØR:
Løse ris, salat.

 
* Tilberedning
Bank skiverne ud med håndroden, hvis de er for tykke og ikke ensartede.
Rør farsen sammen af nævnte ingredienser. Lad den hvile ½ time.
Smør et jævnt lag fars på hver skive og rul dem sammen. Fastgør med kødpinde.
Brun rullerne i olie, til de er gyldne.
Tilsæt strimler af peberfrugt, tomatpuré, krydderier og bouillon og lad kød rullerne småsimre i ca. ¾-1 time under låg, til de er møre. Vend dem af og til.
Fjern kødpinde. Rør Maizena ud med vand og rør jævningen i saucen. Tilsæt evt. lidt kulør.

 
SERVERING:
Anret kødrullerne i en dyb serveringsskål og byd løse ris og salat.

 
VARIATION AF TILBEHØR:
Retten kan serveres med pillekartofler og salat, hvis der er peberfrugt i saucen og grønne bønner, hvis der er champignon.

 
VARIATIONER AF RETTEN
I stedet for peberfrugter og tomatpuré kan saucen tilsættes ¼-½ kg skiveskårne champignon og en ds flåede tomater.
Champignon skal kun koge med de sidste 8 min. Tomaterne tilsættes fra starten.

 
Farseret and:
1 and 2½-3 kg
1 fed hvidløg
salt.

 
Fars:
350 g hakket flæskekød
2 fed hvidløg
2 hakkede skalotteløg
2 skiver afskorpet franskbrød udblødt i 1 dl piskefløde
1 æggehvide
2 tsk kinesisk soya
salt, peber
*
Gnid anden udvendigt med salt og hvidløg.
Ælt farsen sammen, fyld den i anden og luk med kødpinde.
Steg anden med ryggen opad 45 min ved 160°C.
Hæld fedtet fra, vend anden og hæld ¾ l bouillon ved.
Tilsæt visk, løg, hals og indmad. Steg anden 2-2½ time i alt. Mærk ved låret.
Si skyen fra. Skum for fedt. Jævn med lidt Maizena. Tilsæt kulør.
Efterbrun anden ved 250°C i ca. 5-10 min. Lad den hvile 10 min, før den skæres ud.
Byd smørristede kartofler, grønne bønner og sauce til.

 


 

Opdateret: 12/11/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙