At fylde en steg er ikke så svært og helt sikkert ulejligheden værd, da smagen bliver meget mere fyldig. Her består fyldet at en champignon-blanding og til den bydes kogte hvidløgsfed med persillesmør.
Tilberedningstid: 1½ time, heraf 1 time i ovnen. Til 4 portioner
# Ingredienser
800 g entrecôte
½ løg
1 dåse champignon i skiver
1½ tsk salt
1½ spsk lys, fransk sennep
½ tsk timian
3-4 hvidløg
3 dl vand
1 stort bundt persille
2-3 spsk smør
1 dl vand til stegeskyen
Server med pressede kartofler og sukkerærter eller små ærter.

* Tilberedning
Skær nogle lange snit på langs i kødet.
Pil løget og hak det fint.
Bland champignon, ½ tsk salt, sennep, timian og løg sammen.
Fordel blandingen i snittene og bind stegen med bomuldsgarn.
Gnid stegen med ½ tsk salt og læg den på et ovnfast fad.
Stik et stegetermometer i den tykkeste del af kødet og steg
den ved 175°C i ca 1 time eller til termometret viser 65°C.
Pil hvidløgsfeddene under rindende koldt vand.
Kog vand og ½ tsk salt og kog hvidløgene i 5-10 min,
så de liver bløde men ikke mosede.
Hak persillen og varm fedtstof og persille i en kasserolle og
læg hvidløgene i.
Tag stegen ud og lad den hvile 10 min.
Fjern forsigtigt snoren og skær kødet i pæne skiver.
Pisk fadet ud med vand, varm skyen og server kødet
med skyen og de varme hvidløgsfed.
TIPS
Køb gerne kød fra nogle lidt ældre dyr, der er lidt mørkere i farven og marmoreret.
Det har kraftig smag og er saftigt.
Opdateret: 09/09/2026