Bratwurst special

Bratwurst special

 

De tyske pølser er velkrydrede og har en kraftig smag. De passer fint med hakkede, syrlige grønsager som fyld - en god og dejlig hverdagsret som variant af den røgede medister.

Tilberedningstid: 20 min, heraf 10 min i ovnen

 

# Ingredienser

Til 4 portioner:

4 bratwurst

1 løg

1 syrligt æble

2 syltede rødbeder

2 syltede agurker

1½ spsk smør eller margarine

smør eller margarine til formen

1 dl reven ost

 

Serveres med kartoffelmos, råstegte kartofler eller kartoffelgratin

samt en frisk, grøn salat.

 

Bratwurst special

 

* Tilberedning

Skær pølserne næsten helt igennem på langs, de skal

hænge sammen i bunden.

Pil og hak løget.

Skær kernehuset fra æblet. Hak æble, rødbeder og agurker.

Svits løget i fedtstof i en stegepande sammen med æble, rødbeder og agurker.

 

Smør et ovnfast fad, læg pølserne i og fordel den svitsede blanding

i snittene på pølserne.

Drys med reven ost og gratiner ved 250°C til osten er smeltet

og har fået farve.

 

TIPS

I stedet for reven ost kan du dække

pølserne med en ostesovs, inden de gratineres.

 

De syltede agurker kan du bytte ud med syltet agurkesalat eller lignende.

 

Bratwurst special

Bratwurst er en pølse lavet af svin, okse og/eller kalv. Den originale tyske bratwurst er krydret med hvidløg, muskatnød, kryddernellike, kommen og i nogle tilfælde merian. Den serveres stegt eller grillet, ofte med brød, kartoffelmos, stærk sennep, tysk kartoffelsalat og for det meste i Tyskland med varm sauerkraut.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 13/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙