Tid 10 min. ialt: 25 min. 4 portioner
# Ingredienser
ca. ¼ kg skrællede kartofler
2-4 porrer
salt
ca. 3 dl bouillon
Baconruller:
400 g hakket oksekød
200 g hakket flæskekød
1 æg
2 mellemstore kogte kartofler
ca. 1 dl fløde
salt, peber
8 skiver vakuumpakket bacon
* Tilberedning
Skær de skrællede kartofler i meget tynde skiver. Skær
porrerne i 1 cm brede stykker. Læg begge dele i et velsmurt ildfast fad og
hæld bouillon over. Evt. også lidt salt, afhængigt af hvor salt bouillonen er.
Dæk fadet med folie, og sæt det i ovnen ved 200°C i ca. 20 min. Tilbered
baconrullerne imens. Ælt kødet med æg, mosede kartofler og så meget fløde, at
farsen er ret fast. Tilsæt krydderier. Form farsen til 8 aflange ruller og læg
en baconskive uden om hver.
Fjern folien fra fadet og læg baconrullerne over med
sammenføjningen nedad. Sæt atter fadet i ovnen i 20-30 min. til rullerne er
gennemstegt og bacon gyldent. Dryp af og til med væden i fadet.
SERVERING: Server retten i fadet.
VARIATION AF RETTEN:
Drys lidt reven ost på baconrullerne 10 min. før retten er
færdig.
Andre grønsager såsom gulerødder, bønner eller en pose
dybfrosne blandede grønsager kan anvendes i stedet for porrer.
OKSEKØD MED HVIDKÅL:
2 dl hakket løg,
2 spsk olie,
400 g hakket oksekød,
¾-1 kg finsnittet hvidkål,
2 spsk koncentreret tomatpure,
2 dl bouillon,
1 lille pakke vakuumpakket bacon.
*
Svits de finhakkede løg i olie. Tilsæt kødet og rør, til det
har delt sig. Tilsæt salt, peber og tomatpure.
Giv kålen et opkog i vand. Hæld den til afdrypning. Læg kød
og kål lagvis i et smurt ildfast fad.
Hæld bouillon over. Dæk retten med bacon. Sæt retten i ovnen
ved 175°C i ca. ¾ time. Giv groft rugbrød til.
TIPS:
Kun retten med oksekød og kål kan fryses.
Retter med kartofler kan aldrig fryses.
Opdateret: 14/09/2025