Sherrysild

Sherrysild 

 
Tid: 20 min. I alt: 6 timer. 4 portioner

 
# Ingredienser
2-3 store kryddersildefileter
4-5 spsk olie
3 spsk eddike
2 spsk koncentreret tomatpuré
1 dl sherry
3 spsk finthakket skalotteløg
lidt friskkværnet peber
Pynt:
1 stort madæble
2-3 skalotteløg

 
* Tilberedning
Skær kryddersildefileterne i passende portionsstykker.
Pisk olie, eddike og tomatpuré sammen.
Tilsæt sherry, lidt finthakket skalotteløg og friskkværnet peber.
Læg sildestykkerne i lagen, dæk skålen med folie og stil sildene koldt 5-6 timer.

 
SERVERING:
Skræl æblet og skær det i små terninger. Hak løgene, ikke for fint.
Tag lidt af begge dele fra til pynt. Bland resten med sildestykkerne i lagen.
Anret sildene og drys æble og løg over. Server groft brød til.

 
TIPS:
Dryp lidt citronsaft over de æbleterninger, der skal bruges til pynt, så de ikke bliver misfarvede.

 


 

Opdateret: 11/10/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙