Hele portionen er til ca. 4 personer.
Dej til pizza:
#
30 g gær
1½ dl lunkent vand
½ tsk salt
2 spsk olie
240-300 g (4-5 dl) hvedemel
Fuldkornsdej:
25 g gær
2½ dl lunkent vand
1 æg
1 tsk salt
2 spsk olie
250 g fuldkornshvedemel
200-250 g hvedemel.
*
Udrør gæren med lunkent vand.
Tilsæt æg, salt, olie og fuldkornsmel samt så meget
hvedemel, dejen kan tage.
Ælt dejen godt igennem. Sæt den til hævning, dækket med låg,
til dobbelt størrelse.
Ælt dejen igennem.
Af denne portion bliver der: 1 stor bradepandepizza, ca.
40x35 cm, eller 2 runde pizzabunde, hver på ca. 30 cm i diameter, eller 4 runde
portions-pizza-bunde, ca. 18 cm i diameter.
Hele portionen er til ca. 4 personer.
Tryk dejen ud med hænderne eller rul den ud. Lad den hæve 5
min. og tryk den atter ud.
Gentag dette endnu 2 gange.
Efter sidste hævning skal den ikke trykkes mere.
Forbag bundene 10 min midt i ovnen ved 200°C.
Tag dem ud og fordel det ønskede fyld over dem.
Videre forløb er beskrevet under de enkelte opskrifter.
Champignon-pizza
(Bagest til venstre i billedet).
#
1 forbagt bund, 30 cm i diameter
1 hakket løg
1 spsk olie
250 g tomater
1 lille ds tomatpuré 70 g
½ tsk oregano, salt, peber
2 spsk reven parmesanost
250 g champignon
1 stor grøn peberfrugt
½ ds artiskokhjerter (ca. 7 stk) eller 16 sorte oliven
ca. 150 g groftreven mozzarellaost.
*
Svits hakket løg i olie. Tilsæt ituskårne tomater, tomatpuré
og krydderier, og kog det hele til al væden er fordampet. Skær rensede
champignon i skiver og rist dem 2 min. i lidt olie. Skær peberfrugter i ringe.
Halver artiskokhjerter. Riv osten groft. Drys bunden med reven parmesanost.
Fordel tomatfyldet over. Drys champignon over. Pynt med peberringe og
artiskokhjerter. Drys osten over. Drys lidt oregano over. Bag pizzaen midt i
ovnen ved 200°C i ca. 20-25 min.
Portions-pizza med peberfrugt
(Forrest ubagt, bagest til højre bagt).
#
4 forbagte pizzabunde, 18 cm i diameter
3-4 peberfrugter, helst i flere farver, ca. 350 g renset
vægt
2 spsk olie
500-600 g tomater
salt, peber,
1 tsk oregano
24 sorte oliven
250 g mozzarellaost.
*
Skær den rensede peberfrugt i strimler på ca. 1 cm.
Damp dem møre i olie, evt. tilsat lidt vand og salt. Lad dem
dryppe godt af.
Skær tomaterne i både og læg peberstrimlerne og tomater på
de forbagte bunde.
Drys salt, peber og oregano over. Pynt med oliven.
Læg skiver af mozzarellaost over.
Bag pizzaerne midt i ovnen ved 200°C i 15-20 min.
Grønsags-pizza
#
1 forbagt bradepandepizza-bund
2-3 løg, 250 g
2 spsk olie
2 store groftrevne gulerødder
4 stængler bladselleri
1 lille aubergine el. samme vægt squash
400 g tomater
1 ds koncentreret tomatpuré, 70 g
½ tsk timian og ½ tsk basilikum
1-2 fed hvidløg
250 g mozzarellaost
2 spsk reven parmesanost.
*
Hak løgene og svits dem klare i olie.
Tilsæt reven gulerod, fintsnittet bladselleri, aubergine
skåret i terninger og svits grønsagerne igennem.
Tilsæt ituskårne tomater, tomatpuré og krydderier. Kog
grønsagerne uden låg til fyldet er jævnt og væden fordampet. Fordel fyldet på
den forbagte bund.
Riv mozzarellaost groft og bland den med parmesanost og drys
det over pizzaen.
Bag pizzaen midt i ovnen ved 200°C i 20-25 min. -
TIPS
Pizzabunde kan dybfryses rå eller forbagte, når de er helt
kolde.
De fyldte pizzaer kan også fryses inden de bages, men så
skal fyldet være helt koldt, inden det lægges på den forbagte bund.
Når man bager pizzabunde, 30 og 18 cm i diameter, må det ene
hold vente og sættes derfor til hævning på et knap så lunt sted som det hold,
der skal bages først.
Der kan godt være 2 bunde à 18 cm på samme bageplade.
Fyldet til de nævnte pizzaer kan bruges på alle
bundstørrelser, blot må mængden afpasses.
Der kan bruges næsten alle slags grønsager til pizza, og de
kan varieres i det uendelige.
Desuden kan man tilsætte hakket skinke, tunfisk naturel,
hakkede sardelfileter, rejer, muslinger osv.
Opdateret: 19/10/2025