Hummerhaler i karry

Hummerhaler i karry 

 
Tid: 20 min. I alt 20 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
1 pk hummerhaler (ca. 170 g netto)
25 g smør
½-1 tsk karry
3 flåede tomater uden kerner
½-1 dl hvidvin
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 dl piskefløde
salt, peber

 
TILBEHØR:
Kuvertbrød eller flute

 
* Tilberedning
Svits de optøede hummerhaler i smør.
Drys karry over og lad det »brænde af«.
Tilsæt ituskårne flåede tomater uden kerner, hvidvin,
tynde strimler af peberfrugt og piskefløde.
Lad retten indkoge ca. 10 min ved svag varme.
Smag til med salt, peber og evt. mere karry.

 
SERVERING:
Server retten i panden og giv lune kuvertbrød eller flute til.

 
VARIATION AF RETTEN:

 
FRITUREKOGTE HUMMERHALER:
# 6 personer.
2 pakker hummerhaler
salt, peber.
Dej:
125 g mel
1 spsk olie
½ tsk salt
¾ dl pilsner eller lys øl
1 dl vand
1 stivpisket æggehvide.
Friturefedt
1-2 bdt persille.

 
* Tilberedning
Drys lidt salt og peber over hummerhalerne, mens de optør.

 
DEJ: Pisk mel, olie, salt, øl og vand til en klumpfri dej.
Den skal være som en tyk pandekagedej.
Lad den hvile mindst 1 time. Vend æggehviden i dejen.
Varm friturefedtet op.
Kom alle hummerhalerne i dejen på en gang og rør rundt.
Tag dem op med en gaffel og læg dem på en tallerken.
Kog 8-10 stk ad gangen til de er gyldne.
Tag dem op med hulske og læg dem på fedtsugende papir.
Hold dem varme i ovnen ved 90°C, ovndør på klem,
i en bradepande foret med mange lag brunt papir.
Hummerhalerne må kun ligge i et lag.
Persille skylles, nippes fri for stilke og tørres i et rent viskestykke.
Den koges i det varme fedt få sekunder og
lægges ved hummerhalerne ved serveringen.
De serveres rygende varme med følgende mayonnaisesauce.

 
MAYONNAISESAUCE:
Rør 200 g mayonnaise op med ½ dl ymer, en rå æggeblomme
(den du fik tilovers ved dejen), samt tre hårdkogte æggeblommer
moset gennem en sigte
(hvider må du hakke og bruge i morgen i salatskålen).
Desuden tilsættes 2 spsk hakket persille, 2 spsk hakket karse,
2 spsk fintklippet purløg, 1 spsk finhakket skalotteløg,
salt, peber og evt. citronsaft.

 
TIPS:
Retten kan serveres med store nordsørejer i stedet for hummerhaler.

 


 

Opdateret: 16/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙