Marinerede asparges

Marinerede asparges

 
I Danmark koger vi ofte de første spæde grønsager og· serverer dem med smør. Men et fint alternativ er at marinere dem i en dejlig sennepsdressing.
Tilberedningstid: 20-40 min

 
# Ingredienser
Til 4 portioner:
500 g friske hvide asparges
ca 1 l vand
2 tsk salt
1 spsk fint hakket persille
2 hårdkogte, hakkede æg

 
Marinade:
5 spsk olie
1½ spsk vineddike
1 tsk lys, fransk sennep
½ tsk salt
hvid peber

 
Serveres til røget skinke eller parmaskinke.
Stil også ristet brød på bordet.

 
Marinerede asparges

 
* Tilberedning
1 Rens og skræl aspargesene.
Læg dem med knopperne den samme vej og bind dem sammen til et bundt.

 
2 Lad vand og salt koge op i en kasserolle.
Læg aspargesene i og lad dem koge 5-10 min. De må ikke blive helt bløde.
Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe godt af.
Læg dem til afkøling på et fad.

 
3 Til marinaden piskes olie, vineddike og sennep sammen.
Krydr med salt og hvid peber.

 
4 Drys persillen over aspargesene og hæld marinaden over.
Lad dem stå et par min og drys med de hakkede æg lige inden serveringen.

 
TIPS
Kogetidens længde er afhængig af, hvor nyhøstede aspargesene er.
Du kan også bruge grønne asparges og marinere dem på samme måde.
De skal dog ikke skrælles først.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 25/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙