Stor mazarin

Stor mazarin 

 
Tid: 40 min. I alt 1 time 30 min.

 
# Ingredienser
MØRDEJ:
100 g smør
120 g (2 dl) mel
3 spsk sigtet flormelis
1 æggeblomme
FYLD:
100 g smuttede, finhakkede mandler
60 g smør
85 g (1 dl) sukker
2 æg
2 kogte kartofler, ca. 100 g
PYNT:
100 g blød nougat
lidt hakkede, smuttede mandler
FORM:
Tærteform med løs bund eller springform, 24 cm i diameter

 
* Tilberedning
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet.
Tilsæt flormelis og saml dejen med æggeblomme. Læg dejen koldt ½-1 time.
Tænd ovnen og indstil den på 200°C.
Pensl formen med smeltet smør og drys med finsigtet rasp.

 
FYLD:
Findel de smuttede mandler på en blender eller gennem persillekværn.
Rør smør og sukker grundigt.
Tilsæt æggeblommer, mosede kartofler (gennem en sigte) og mandler.
Pisk hviderne stive og vend dem i massen.
Udrul dejen på et melet bord til en cirkel lidt større end formen.
Beklæd formen med dejen, ca. 2-3 cm op ad kanten. Skær kanten lige.
Fordel fyldet på dejen.
Sæt kagen på ovnristen midt i ovnen ved 200°C i 40-50 min, til kagen er gennembagt og gylden.
Tag forsigtigt kagen ud af formen, når den er lidt afkølet. Lad den afkøle på bagerist.
Skær blød nougat i mindre stykker og smelt den på et varmeapparat eller over vandbad.
Smør den smeltede nougat over den kolde kage og drys med grofthakkede, smuttede mandler.
Sæt kagen køligt, men ikke i træk eller køleskab, til nougaten er stiv.

 
VARIATION

 
Solskinskage
4 æg
3 dl sukker
3 dl mel
150 g smeltet smør
50 g nøddekerner.

 
Æg og sukker piskes til luftig æggesnaps.
Melet blandes i dejen sammen med smeltet, afsvalet smør.
Dejen hældes i en velsmurt, raspdrysset springform, 20 cm i diameter, og grofthakkede nøddekerner drysses over.
Kagen bages på ovnristen midt i ovnen ved 175°C i 45-55 min, til den er gylden og gennembagt.
Ringen fjernes straks fra formen.
Når kagen er afsvalet lidt, skubbes den forsigtigt over på en bagerist.

 
Solskinskage er også velegnet til dybfrysning.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 17/12/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙