Tid: 45 min. I alt: 1½ time. 4-6 portioner
# Ingredienser
8 store, faste pærer med stilk
Kogelage:
1 dl vand
2 hele nelliker
1 stk kanel, ca. 4 cm
tynd skræl af 1 appelsin
tynd skræl af 1 citron
ca. 2 dl rødvin
ca. 2 dl sukker
TILBEHØR:
Flødeskum eller vaniljeparfait-is.
* Tilberedning
Skræl pærerne tyndt. Bibehold stilken.
Skær blomsten forsigtigt ud.
Bland kogelage af vand, krydderier, den orange/gule
skal af citrusfrugter samt rødvin.
Sæt forsigtigt pærerne i en gryde, med stilken opad.
Hæld kogelagen over. Dæk gryden med låg.
Kog pærerne møre ved svag varme.
Kogetiden er meget varierende, afhængigt af
pærernes modenhed og størrelse.
Pas på, de ikke bliver overkogte, blot lige så møre,
at de ikke virker hårde.
Prøv forsigtigt at stikke i en pære med en lille kniv.
Tag pærerne forsigtigt op, når de er møre.
Sæt dem i serveringsskålen.
Tilsæt sukker til kogelagen i gryden.
Lad den indkoge uden låg. Rør af og til.
Lad lagen koge til den begynder at blive lidt tyktflydende.
Den må ikke virke sirups/karamelagtig,
så er den for stiv til at kunne spises.
Sker det, at lagen bliver for stiv, spæder man
blot op med lidt mere rødvin.
Si rødvinslagen og øs den over pærerne med en ske.
Øs ofte lagen over, mens pærerne afkøler.
SERVERING:
Server pærerne let lune eller kolde med
koldt flødeskum eller vaniljeparfait-is.
VARIATION - INGEFÆRPÆRER:
#
8 ikke for store pærer
kogelage:
3 dl hvidvin
2 stk. hel ingefær
sukker efter smag.
* Tilberedning
Skræl pærerne som beskrevet i opskriften.
Bland kogelagen i en gryde og sæt pærerne i.
Lad dem koge knapt møre.
Sluk for gryden og lad pærerne afkøle i lagen.
Server pærerne lune eller kolde i lagen og
giv flødeskum eller råcreme til.
TIPS:
I sæsonen kan man tilberede friske, flåede,
halverede ferskner på samme måde.
Men pas på, de har kun få minutters kogetid.
Tag dem hurtigt op af begge lager.
Lad rødvinslagen koge ind som beskrevet,
Inden den hældes over.
Lad hvidvinslagen afkøle lidt inden den hældes over.
Serveres blot med flødeskum eller vaniljeis.
Opdateret: 14/09/2025