Tid: 30 min. I alt 1 time 40 min.
# Ingredienser
KAGEBUND:
3 æg
115 g (1 dl + 2 spsk) sukker
90 g (1½ dl) mel
75 g (1½ dl) nøddekerner
1 tsk pulverkaffe
FYLD:
4-5 dl piskefløde
Sukker efter smag
½-¾ kg jordbær
FORM:
Springform, 20 cm i diameter
* Tilberedning
Tænd ovnen og indstil den på 175°C.
Pensl formen med smeltet smør og drys den med finsigtet
rasp.
Pisk æg og sukker sammen til luftig æggesnaps med
elhåndpisker eller hjulpisker.
Sæt skål med æggesnapsen over vandbad, og pisk til
æggemassen er jævn og luftig.
Tag skålen af vandbadet og fortsæt piskningen lidt.
Sigt melet. Hak nøddekernerne ikke for fint.
Bland begge dele i æggesnapsen sammen med pulverkaffe.
Hæld dejen i en springform, og
sæt den på ovnristen midt i
ovnen ved 175°C i 40-50 min, til den er gennembagt.
Lad kagen afkøle lidt i formen, inden den forsigtig tages ud
og afkøler på bagerist.
Flæk kagen, når den er kold, i tre bunde.
Pil jordbærrene og drys dem med lidt sukker. Lad dem trække
lidt.
Tag nogle fra til pynt og halver resten.
Pisk fløden. Tag ca. 1/3 fra til pynt. Bland resten med
bærrene.
Læg kagen sammen med jordbærfløden.
Smør resten af flødeskummet over og pynt med hele bær.
VARIATIONER
Jordbær kan udskiftes med hindbær.
Karls mandellagkage
125 g blødgjort smør
125 g (1½ dl) sukker
1 æg
125 g smuttede, hakkede mandler
125 g (2 dl) mel
Fyld:
2 æggeblommer
3-4 spsk flormelis
korn af 1 stang vanilje
4 dl piskefløde.
Smør og sukker røres, tilsættes æg, mandler og mel.
På plader, beklædt med bagepapir, aftegnes cirkler efter en
tallerken, og
dejen smøres ud til tre bunde, inden for cirklerne.
Der kan være 1 til 2 bunde ad gangen på pladen, afhængigt af
pladens størrelse.
Bundene bages ved 180°C i ca. 12 min. De flyder lidt ud.
Når de er næsten kolde, lægges de meget forsigtigt på
bagerist.
FYLD
Sukker og æggeblommer piskes godt. Tilsættes vaniljekorn.
Fløden piskes meget stiv og vendes i æggemassen.
Kagen lægges sammen med råcremen og skal ikke pyntes.
Lægges først sammen i sidste øjeblik.
Råcremen kan gøres mere stiv med 2 blade udblødt, smeltet
husblas.
TIPS:
Kagebundene til begge kager kan fryses. Men de sammenlagte
kager kan ikke fryses.
Opdateret: 28/09/2025