Orangestang

Orangestang 

 
Tid: 25 min. I alt 2 timer.

 
ORANGESTANG:
250 g mel
250 g smør
25 g gær
1 dl fløde
Fyld: Remonce:
75 g smør
4 spsk sukker
2 dl orangemarmelade

 
PENSLING: Sammenpisket æg.
PYNT: Perlemelis, grofthakkede mandler.

 
Hæld melet i en skål og skær smørret i mindre stykker.
Hak det ind i melet med en kniv.
Smuldr derefter smørret i melet med fingrene til en grynet masse.
Udrør gæren med fløde og hæld blandingen over melet.
Bland det ind med kniv, og saml dejen med let hånd.
Den skal være glat, men må ikke æltes hårdt.
Sæt dejen til hævning, dækket med fugtigt klæde ½-1 time på et ikke for varmt sted.
Slå luften ud af dejen.
Udrul den til et rektangel på et melet bord så langt som bagepladen og ca. 20 cm bredt.
Læg dejen på bageplade beklædt med bagepapir.
Smør remonce midt ned gennem dejen og herover orangemarmelade.
Buk enderne 3 cm ind over fyldet.
Skær langs siderne skrå snit ca. 5 cm ind i dejen og med 3 cm's mellemrum.
Fold disse dejstykker i siksak ind over fyldet, så de mødes på midten.
Lad stangen efterhæve 20 min.
Tænd ovnen og indstil den på 225°C.
Pensl med sammenpisket æg og drys med perlemelis og grofthakkede mandler.
Bag stangen midt i ovnen ved 225°C i ca. 20-25 min.
Afkøles lidt på pladen og skubbes derefter forsigtigt over på bagerist.
Spises lun. Er meget skør.

 
VARIATION

 
APPELSINBRØD:
25 g gær
2 dl friskpresset appelsinsaft
50 g smør
½ tsk salt
3 spsk sukker
1½ tsk reven appelsinskal
50 g hakket syltet appelsinskal eller pomeransskal
350-400 g (6-6¼ dl) hvedemel.
Pensling: Sammenpisket æg.
Pynt: Perlemelis blandet med reven appelsinskal.

 
Gæren udrøres med lunken appelsinsaft, og meget blødt smør røres i
sammen med salt, sukker, reven appelsinskal, hakket, syltet appelsinskal, samt melet.
Dejen æltes og efterhæver 45 min.
Dejen slås ned og formes til brød og lægges i en smurt form (1¼ l). Efterhæver 20 min.
Snittes og pensles med sammenpisket æg.
Reven appelsinskal og perlemelis blandes og drysses over brødet.
Det bages på nederste ribbe i ovnen ved 200°C i 35-45 min.
De sidste 10 min tages brødet ud af formen. Spises med smør.

 


 

Opdateret: 18/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙