
Tid: 30 min. I alt 1 time 30 min.
# Ingredienser
DEJ:
4 æg
1 tsk citronsaft
125 g (2½ dl) sigtet flormelis
65 g (godt 1 dl) mel
35 g (½ dl) kartoffelmel
FYLD:
200 g friske eller dybfrosne hindbær
2-3 spsk sukker
2 bl husblas
2½ dl piskefløde
PYNT:
2 spsk smeltet, usaltet smør
sigtet flormelis
* Tilberedning
Tænd ovnen og indstil den på 200°C.
Lav af bagepapir en form på størrelse med din bageplade.
Kanten skal være 2-3 cm høj.
Læg den på bagepladen.
Del æggene. Pisk æggeblommerne med halvdelen af den sigtede
flormelis til luftig æggesnaps.
Pisk hviderne med citronsaft og resten af flormelissen til
en stiv marengsmasse.
Bland med let hånd og en dejskraber æggesnaps og
marengsmasse.
Bland melet og rør det med let hånd i dejen. Rør mindst
muligt.
Hæld dejen i papirformen og sæt pladen midt i ovnen ved 200°C
i 10-15 min, til kagen er gylden og gennembagt.
Læg et stykke bagepapir drysset med sukker klar på en
bagerist.
Vend kagen ud på bagepapiret, så snart den er bagt og fjern
papirformen.
Skær evt. hårde kanter af. Rul kagen let sammen med det
sukkerdryssede papir.
Afkøler på bagerist.
Grunden til det er, at man ikke kan fylde en varm roulade
med flødeskum.
Lader man kagen ligge udrullet, er den senere svær at rulle
sammen.
FYLD:
Drys hindbær med sukker. Udblød husblas i koldt vand 5 min.
Tryk vandet godt af husblassen og smelt den over vandbad.
Pisk fløden og rør den smeltede husblas i.
Tilsæt hindbærrene og sæt fløden koldt til den er stiv.
Rul kagen forsigtig ud og smør fyldet indeni. Rul rouladen
sammen.
Læg den på sammenføjningen og læg den i en dybfryser eller
frostrum ca. 1 time.
Fløden bliver da let frosset, men ikke kagen.
Pensl ved serveringen rouladen med smeltet usaltet smør og
drys den med sigtet flormelis.
TIPS:
Det er vigtigt
at anvende usaltet smør, ellers får rouladen en let saltet smag, som ikke
passer til den.
Man kan
undlade at pynte den med flormelis eller overtrække den med glasur eller
overtrækschokolade.
Har kagen
været dybfrosset, tages den ud af dybfryseren ½-1 time før den skal spises.
Drysses med
flormelis efter dybfrysningen.
Opdateret: 28/09/2025