
Tid: 25 min. I alt 1 time 35 min.
# Ingredienser
250 g smør
200 g (2 dl + 2 spsk) sukker
4 æg
250 g (4 dl + 1 spsk) mel
1 tsk bagepulver
LAGE TIL KAGEN:
Reven skal og saft af 1 citron og 1 appelsin
PYNT:
1 tyndskallet appelsin
1 dl appelsinsaft
1 spsk sukker
lidt vand
FORM:
Aflang form, 1½ liter
* Tilberedning
Tænd ovnen og indstil den på 175°C.
Pensl formen med smeltet smør og drys den med finsigtet
rasp.
Rør blødgjort smør og sukker godt. Tilsæt æggene et ad
gangen.
Bland melet med bagepulver og bland det i dejen.
Hæld den i formen.
Sæt formen på ovnristen på nederste
ribbe i ovnen ved 175°C i 1-1¼ time, til kagen er gennembagt.
LAGE TIL KAGEN
Riv skallen af renvasket citron og appelsin. Pres saften af
begge frugter.
Bland saften med den revne skal. Lav pynten klar.
Skær en vasket appelsin i meget tynde skiver.
Kog dem i
appelsinsaft tilsat sukker og lidt vand, i nogle minutter. Lad dem afkøle i
lagen.
Prik kagen, når den er gennembagt, med en kødpind over hele
overfladen.
Rør rundt i lagen, så den revne skal ikke falder til bunds
og dryp lagen over lidt efter lidt.
Vent med at dryppe en ny portion over, indtil al lagen er
absorberet.
Skær kagen løs langs kanten af formen og vend den ud på en
bagerist, når al lagen er opsuget.
Vend kagen, så overfladen vender opad.
Læg de kogte, velafdryppede appelsinskiver over kagen, når
den er kold. Disse kan udelades.
VARIATION:
Kokoskage
250 g smør
250 g (3 dl) sukker
4 æg
70 g (1 dl) kartoffelmel
90 g (1½ dl) mel
125 g (3½ dl) kokosmel
½ tsk bagepulver.
Form: Aflang form 1½ l.
Smør og sukker røres godt. Æggene tilsættes et ad gangen.
Alle melsorter blandes med bagepulver og røres i dejen, som
fyldes i en smurt, raspdrysset form.
Kagen bages på nederste ribbe ved 175°C på 1-1¼ time.
Afkøles på bagerist.
TIPS:
Begge kager kan røres på maskine.
Opdateret: 28/09/2025