
Tid: 30 min. I alt 1 time 40 min.
# Ingredienser
185 g smør
300 g (3½ dl) sukker
4 æg
180 g (3 dl) mel
1 ½ tsk bagepulver
50 g smeltet chokolade
2 spsk sigtet kakao
kornene fra ½ stang vanilje eller reven skal af 1 appelsin
1 dl mælk
1 dl appelsinsaft
GLASUR: Chokoladeglasur
100 g kogechokolade
2-3 dl sigtet flormelis
½-1 æggehvide
PYNT:
Halve valnøddekerner eller kandiserede violer
FORM:
Springform med skorsten 20 cm i diameter
* Tilberedning
Tænd ovnen og indstil den på 175°C.
Pensl formen med smeltet smør og drys den med finsigte!
rasp.
Rør blødgjort smør med sukker til det er hvidt og skummende.
Tilsæt æggene et ad gangen.
Bland melet med bagepulver og rør det i dejen sammen med
smeltet chokolade, kakao, kornene fra ½ stang vanilje eller reven appelsinskal
samt mælk og appelsinsaft.
Hæld dejen i formen og bag kagen på ovnristen på
nederste ribbe i ovnen ved 175°C i 1-1¼ time, til den er gennembagt.
Skær forsigtigt kagen løs langs formen. Lad den afkøle 5
min. i formen. Vend den ud på en bagerist. Lad kagen afkøle. Tillav først
glasuren, når kagen er helt kold.
GLASUR.
Bræk chokoladen itu og smelt den i en skål med tætsluttende
låg over vandbad.
Rør sigtet flormelis og æggehvide i chokoladen, når den er
smeltet.
Hæld glasuren over kagen og smør den lidt ned ad siderne med
en kniv dyppet i kogende vand.
Lad glasuren løbe resten af vejen af sig selv.
Kagen skal ikke dækkes helt af glasur. Pynt med valnøddekerner eller
kandiserede violer. Sæt kagen køligt, men ikke i køleskab, til glasuren er
kold. Opbevar kagen i tætsluttende dåse eller i en kraftig plastikpose.
TIPS
Chokoladekagen er velegnet til dybfrysning, men skal først
glaseres efter optøningen.
Optøs på ca. 3 timer ved køkkentemperatur. Kagen kan røres
på maskine.
Opdateret: 28/09/2025