Ananas upside-down kage

Ananas upside-down kage 

 
Tid: 20 min. I alt 1 time 20 min.

 
# Ingredienser
TIL FORMEN:
50 g smør
3 spsk sukker
1 ds. (½ kg) ananas
cocktailbær
DEJ:
125 g smør
125 g (1½ dl) sukker
1 tsk reven appelsinskal
3 spsk appelsinsaft
2 æg
1 tsk bagepulver
200 g (3 dl + 2 spsk) mel
FORM:
Springform, 20 cm i diameter

 
* Tilberedning
For formen med alufolie, ellers løber smørret ud.
Pensl formen med smeltet smør på siderne, ikke i bunden.
Tænd ovnen og indstil den på 180°C.
Rør smør og sukker sammen, og smør det ud i et jævnt lag i bunden af formen.
Læg velafdryppede ananasskiver over og ind imellem cocktailbær.

 
Dej: Rør smør og sukker sammen.
Tilsæt reven appelsinskal, saft og æg.
Bland bagepulver og melet og rør blandingen i dejen.
Fordel dejen over frugten og sæt kagen midt i ovnen ved 180°C i ca. 60 min, til den er gennembagt. Lad kagen afkøle lidt i formen, inden den forsigtigt løsnes og vendes ud på en bagerist.

 
VARIATION:

 
Kirsebær-upside down-kage
Til formen:
50 g smør
1 dl sukker
500 g udstenede kirsebær eller tilsvarende mængde syltede.
Dej:
150 g smør
125 g (1½ dl) sukker
2 æg
1 tsk kardemomme
1 tsk reven citronskal
3 spsk Peter Heering likør, kirsebærsaft eller mælk
180 g (3 dl) mel
Springform: 20 cm i diameter.

 
Rør smør og sukker sammen og smør det ud i bunden af den forede form.
Udsten kirsebærrene og læg dem over.
Rør dejen sammen som beskrevet under ananaskagen og fordel den over kirsebærrene.
Bag kagen på bageplade ved 175°C på 50-60 min.
Afkøles lidt i formen inden den forsigtigt løsnes og vendes ud på en bagerist.
Kirsebær upside-down kage kan serveres kold til kaffe og te eller 
lun, som dessert med creme fraiche eller flødeskum.

 
TIPS:
Det er vigtigt, at springformen omhyggeligt fores med aluminiumsfolie, for selv den mest tætte form kan ikke holde det flydende fedtstof i bunden tilbage.
Sæt formen i en bradepande, hvis der alligevel skulle løbe lidt fedtstof ud.
Anvendes syltede kirsebær, skal de dryppe af i en sigte. Lagen skal ikke bruges.

 


 

 

Opdateret: 28/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙