Tid: 20 min. I alt 14 timer 45 min.
Surdej:
10 g gær
2 dl kærnemælk
150 g (ca. 2½ dl) sigtemel
Dej:
1 dl lunkent vand
250 g (godt 4 dl) sigtemel
2 tsk salt
1 tsk sukker
2 spsk kommen
½-1 dl hvedemel
PENSLING: Sammenpisket æg.
PYNT: Kommen.
SURDEJ:
Udrør gæren med kærnemælk og tilsæt sigtemel.
Slå dejen sammen i en skål, til den er blank.
Dæk skålen med plastfilm og prik to huller i.
Sæt dejen til hævning 8-12 timer ved 17-19°C.
DEJ:
Rør surdejen ud med lunkent vand. Tilsæt sigtemel, salt,
sukker og kommen.
Slå dejen godt sammen og tag den ud på et meldrysset bord.
Ælt dejen til den er glat og blank med hvedemel, så meget
som dejen kan tage.
Dæk dejen med et fugtigt klæde og sæt den til hævning 1-1½
time til dobbelt størrelse.
Slå dejen ned, ælt den igennem, og form den til brød.
Læg det på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad brødet
efterhæve ca. ¾ time.
Tænd ovnen og indstil den på 200°C. Snit brødet med skrå
snit.
Pensl med sammenpisket æg og drys kommen over.
Bag brødet på nederste ribbe ved 200°C i ca. 40 min.
VARIATIONER
SURBRØDSFLUTE
25 g gær
1 dl lunkent vand
2 dl kærnemælk
1 tsk salt
1 spsk kommen
1 spsk olie
100 g rugmel
75 g sigtemel
225-275 g hvedemel.
Gæren udrøres med lunkent vand.
Kærnemælk og de øvrige ingredienser tilsættes.
Når dejen er glat og blank sættes den til hævning ca. 1 time
ved 19-20°C.
Dejen slås ned og æltes igennem, deles i tre portioner, som
hver trilles til en flute i bagepladens længde.
Lægges på bageplade med bagepapir.
Ridses på langs og efterhæver 15-20 min.
Pensles med sammenpisket æg og kan evt. drysses med kommen.
Bages midt i ovnen ved 225°C i 15-20 min.
HURTIGT SURBRØD
25 g gær
1½ dl lunkent vand
2 dl kærnemælk
1½ tsk salt
1-2 spsk kommen
½ tsk sukker
ca. ½ kg sigtemel.
GÆRDEJ PÅ RØREMASKINE:
Udrør gæren med lunken væske. Læg alle ingredienser i
røreskålen.
Tørre ting først. Derefter våde.
Rør dejen 1-2 min på laveste hastighed.
Dejen må aldrig røres mere end 5-6 min, så bliver brødet sejt.
Bages i 1¼ l form 45-55 min ved 200°C.
Opdateret: 18/09/2025