Rabarberne kommer oprindeligt fra Centralasien, hvor klimaet kan være ret barskt. Trods dette er danske rabarber et sikkert tegn på, at sommeren er nær - noget der bør fejres med en rabarberkage.
Tilberedning: 50 min, heraf ca 25 min i ovnen. Rabarberkagen er fryseegnet.
# Ingredienser
til 4-6 portioner:
6 rabarberstilke
1½ dl mælk
200 g smør eller margarine
3 æg
3½ dl sukker
4½ dl hvedemel
3 tsk bagepulver
Server med koldt flødeskum eller vaniljeis.
* Tilberedning
1 Rens og skyl rabarberne og skær dem i 2 cm lange stykker.
2 Giv mælk og fedtstof et opkog.
Pisk de hele æg og sukkeret luftigt og hæld den varme mælkeblanding over.
3 Bland mel og bagepulver og rør det i mælkeblandingen.
Rør til dejen er jævn og smidig.
4 Beklæd en bradepande med bagepapir og hæld hurtigt dejen i.
Fordel rabarberne jævnt over kagen og bag den ved 200°C i ca 20-25 min.
5 Skær kagen i passende stykker og server den, gerne mens den endnu er lun.
TIPS
Brug helst de helt spæde rabarber, der ikke skal skrælles.
Hvis rabarberne er grove, så træk den yderste hinde af med en kniv.
Opdateret: 16/08/2026