Parmesanbrød

Parmesanbrød

 

Ikke kun et godt brød men også et meget flot brød. Gylden parmesanost og frisk oregano drysset over en samling af små brødboller. Bryd selv af det ved bordet og nyd det.

Tilberedning: 1 time, heraf 40 min i ovnen + 1 time til hævning. Brødet er fryseegnet.

 

# Ingredienser

til 20 brødboller:

100 g smør eller margarine

3 dl mælk

50 g gær

8 dl hvedemel

1 tsk salt

1 dl reven parmesanost

1 spsk oregano

smør eller margarine til formen

smeltet smør eller margarine til pensling

 

Serveres til suppe, en kraftig salat eller en grønsagsret.

 

Parmesanbrød

 

* Tilberedning

1 Smelt fedtstoffet, tilsæt mælken og varm det, til det er fingervarmt.

Smuldr gæren i en skål og hæld dejvæsken over, rør rundt.

 

2 Bland mel, salt, ½ dl parmesanost og ½ spsk oregano. Kom det i skålen.

Arbejd dejen smidig og lad den hæve til dobbelt størrelse, ca 30 min.

 

3 Læg dejen ud på et bord og rul den ud til en længde. Skær længden i 20 stykker.

Form stykkerne til runde boller og læg 14 af bollerne i 2 rækker i en smurt, aflang form, ca 2 l. Pensl bollerne med smeltet fedtstof.

 

4 Placer resten af bollerne ovenpå i rillen mellem de to rækker, pensl med fedtstof og drys resten af osten blandet med oregano over.

Dæk det til og lad det hæve i 30-35 min. Bages ved 200°C i ca 40 min.

Lad brødet køle og vend det ud på en rist.

 

TIPS

Brødet bliver bedst, hvis det laves af frisk, reven parmesanost.

Server det gerne varmt og nybagt.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 16/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙