Disse små amerikanske brød kan serveres både som kuvertbrød til måltiderne og som morgenbrød med smør og marmelade.
Tilberedning: 60 min, heraf 30 min til hævning og 15 min i ovnen. Egner sig til frysning
# Ingredienser
til 4 portioner:
• 50 g gær
• 50 g smør eller margarine
• 2½ dl mælk
• ½ tsk salt
• ca 7 dl hvedemel, 420 g
• smør eller margarine til bradepanden
Serveringsforslag:
Med smør og evt. forskelligt pålæg.
* Tilberedning
1 Smuldr gæren i et dejfad. Smelt fedtstoffet i en kasserolle.
Tilsæt mælken og lad blandingen blive fingervarm, 37°C. (Ikke mere)
2 Hæld lidt af mælkeblandingen over gæren, så den liver opløst.
Tilsæt resten af blandingen samt saltet og det meste af melet.
Arbejd det hele sammen til en dej.
3 Læg dejen op på et melet bord og ælt den smidig.
4 Del dejen i to dele og rul hver del ud til en tyk pølse.
Del hver pølse i seks dele og rul hver del til små aflange brød.
5 Læg brødene tæt sammen i en smurt bradepande. Tryk dem lidt med hånden.
Skær et par ridser i dem og drys lidt mel på.
Lad dem hæve i ca 30 min.
6 Bag brødene på midterste rille ved 250°C i ca 15 min.
TIPS
Ved at bytte 3 dl hvedemel ud med grahamsmel får bollerne et højere fiberindhold.
Opdateret: 15/08/2026