På fransk kaldes denne kage for djævelens fristelse, med andre ord en helt uimodståelig godbid. Franskmændene fedter ikke med det gode, men har fyldt kagen med chokolade, nødder og andet godt.
Tilberedning: 1¼ time, heraf 30 min i ovnen. Kagen er fryseegnet.
# Ingredienser
Til 6 portioner:
• 100 g smør eller margarine
• 2 dl mælk
• 1½ dl flormelis
• godt 1 dl kakao
• 2 æg
• godt 3 dl hvedemel
• 1 tsk bagepulver
• ¼ tsk salt
• 1 dl hasselnødder
• smør eller margarine til formen
• 100 g mørk chokolade
• 2 spsk creme fraiche
Serveres til kaffen med flødeskum eller is eller som dessert med bær eller frugt.
* Tilberedning
1 Tag fedtstoffet frem, så det når at blive blødt.
Bland mælk, 1 dl af flormelissen og kog det i en kasserolle.
Kog det i 2 min under piskning og lad det derefter køle.
2 Bland det bløde fedtstof med resten af flormelissen.
Pisk æggene sammen et ad gangen og rør dem i fedtstoffet.
Tilsæt mel, bagepulver, salt og kakao og rør godt rundt.
Mal nøddekernerne og rør dem i.
3 Smør en kageform og hæld dejen i.
Bag kagen ved 175°C i 25-30 min.
Vend kagen ud på et fad.
4 Smelt chokoladen sammen med creme fraiche i et vandbad.
Rør i det hele tiden. Bred glasuren over den kolde kage og lad den stivne før serveringen.
TIPS
Du kan eventuelt bruge piskefløde i stedet for creme fraiche.
Opdateret: 16/08/2026