Amerikansk æggehvidekage

Amerikansk æggehvidekage

 

I USA byder man på "angel food cake", englekage, en rigtig lækkerbisken lavet af luftig æggehvidedej, som du fylder med nødder og chokolade. Meget lækkert!

Tilberedning: 1 time, heraf 40 min i ovnen. Kagen er fryseegnet.

 

# Ingredienser

• 100 g smør eller margarine

• 2½ dl sukker

• 4 dl hvedemel

• 2½ tsk bagepulver

• ½ tsk salt

• 1 tsk vaniljesukker

• 2 dl mælk

• 50 g mørk chokolade

• 100 g hasselnødder

• 4 æggehvider (se tips)

• smør eller margarine til formen

• rasp til formen

 

Server som dessert, som mellemmåltid eller til kaffe eller te.

 

Amerikansk æggehvidekage

 

* Tilberedning

1 Rør fedtstof og sukker luftigt i en skål.

Bland mel, bagepulver, salt og vaniljesukker og rør blandingen i dejen skiftevis med mælken.

 

2 Riv chokoladen og hak nødderne.

Rør den revne chokolade og halvdelen af nødderne i dejen.

Pisk æggehviderne til hårdt skum og vend dem forsigtigt ned i dejen.

 

3 Smør en randform og drys med rasp.

Drys resten af nødderne i bunden af formen.

Hæld dejen i og bag kagen ved 200°C i ca 40 min.

Lad kagen køle inden du vender den ud og serverer den.

 

TIPS

Er der nogen, der ikke kan tåle nødder, kan du erstatte dem med rosiner og/eller sukat. Du kan også blande knust Dajm-chokolade i.

 

Man får tit æggehvider til overs, frys dem og brug dem senere.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 16/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙