Æblestrudel

Æblestrudel

 

Østrigerne er meget stolte over deres bagværk, som stadig tilberedes på traditionel vis. Dejen til denne klassiske kage skal rulles så tyndt ud, at man kan læse et kærlighedsbrev igennem den.

Tilberedning: 2 timer, heraf 1 times hvil til dejen

 

 

# Ingredienser

til 8 portioner:

• 4 dl mel

• 2 spsk olie

• ½ tsk salt

• 1¼ dl kold vand

• 1 kg syrlige æbler

• 1¼ dl sukker

• 3½ spsk maizenamel

• 1 dl rosiner

• ½ dl hakkede valnødder

• 3 tsk kanel

• 3 spsk rom

• ½ tsk reven citronskal

• 2 spsk smeltet smør eller margarine

• 1 spsk flormelis

 

Serveres med vaniljesovs eller flødeskum.

 

Æblestrudel

 

* Tilberedning

1 Kom hvedemel, olie, salt og vand i en køkkenmaskine.

Kør det hele til en blank dej, ca 1 min.

 

2 Drys mel på et rent viskestykke og læg dejen på det.

Pensl dejen med lidt olie og dæk den med plastfilm.

Lad dejen hvile i ca 1 time.

 

3 Skræl æblerne og del dem i mindre stykker.

Læg æblestykkerne i en skål og tilsæt sukker, maizenamel, rosiner, valnødder,

kanel, rom og citronskal. Rør det sammen.

 

4 Rul dejen ud på viskestykket med en melet kagerulle til en tynd aflang plade.

Pladen skal være ca 40x50 cm.

Hvis du holder dejen op i luften, strækkes den større ved sin egen tyngde.

 

5 Læg fyldet på dejen. Rul dejen sammen og læg den, med sammenføjningen nedad,

på en plade beklædt med bagepapir.

Luk godt for enderne og pensl med smeltet smør.

Bag den ved 225°C i ca 25 min.

 

6 Sigt flormelis over den færdigbagte strudel og lad den køle.

 

TIPS

I Østrig serveres varm vaniljesovs til apfelstrudlen.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 19/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙