Amerikansk majsbudding

Amerikansk majsbudding 

 

I USA serverer man gerne buddinger af enhver slags som f.eks. denne klassiske majsbudding fra Texas. En antydning af kanel og ingefær gør den til en fin smagsoplevelse.

Tilberedning: 2 timer, heraf 1¾ time i ovnen

 

# Ingredienser

 til 4 portioner:

6½ dl mælk

12 dl majsmel

3 spsk smør eller margarine

1 æg

1½ dl sirup

1 tsk stødt ingefær

1 tsk kanel

smør eller margarine til formen

 

Serveres med flødeskum eller vaniljeis

 

Amerikansk majsbudding

 

* Tilberedning

1 Lad mælken koge op og sænk derefter varmen.

Hæld forsigtigt majsmelet i under omrøring og fortsæt med at røre til blandingen bliver tyk, ca 5 min.

 

2 Tag kasserollen fra varmen og lad den køle i 10 min.

Tilsæt fedtstof, æg, sirup, ingefær og kanel og bland det godt.

 

3 Smør en bageform med lidt fedtstof.

Hæld blandingen i formen og bag den i ovnen ved 170°C i ca 1¾ time.

 

4 Mærk med en kødnål om buddingen er færdig.

Tag buddingen ud, lad den køle noget, men server den ret varm.

Drys evt lidt flormelis over.

 

TIPS

Du kan blande rosiner, hakkede nødder, hakket chokolade, hakket, tørret frugt med mere i buddingen, alt efter smag.

 


 


Ingen smileys endnu

Opdateret: 20/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙