Mandler og nødder er blevet anvendt i madlavningen i flere tusinde år. Deres høje næringsværdi har gjort dem til en uvurderlig ingrediens i vores føde. Også olien benyttes, og af den fremstilles alle slags føde- og nyttevarer, som vi bruger i vores dagligdag.
Mandler
Mandel betyder "sødblommetræ", og mandlerne er træets frø.
Mandelfrugten ser ud som en overmoden fersken og selve nødden gemmer sig indeni. Den har en hård, træagtig skal og består af en hvid kerne med brunt skind. Mandler indeholder meget protein, fedt og fibre, men lidt sukker.
Der findes to slags mandler, søde og bitre mandler. Den søde mandel er, som navnet siger, sød i smagen og du kan spise den rå eller anvende den i bagværk og konfekt.
Den bitre mandel indeholder blåsyre og du bør derfor ikke spise den rå. Den anvendes først om fremmest til fremstilling af olie. Mere end halvdelen af mandlens vægt er olie, der anvendes til fremstilling af f.eks. parfume eller som ekstrakt.
Nødder
Vores mest almindelige nødder indeholder meget fedt og mange proteiner men lidt sukker og få kulhydrater.
Hasselnødden vokser på buske, der i varmt klima kan blive til træer. De er små og indkapslet i en hård, brun skal og indeholder meget olie.
Jordnødden er egentlig ikke nogen rigtig nød, men er frø af bælgen fra en ærteplante.
Frøene indeholder meget protein og olie. I industrien bruges første presning til olie og margarine, anden presning bruges til sæbe og resten ruges til dyrefoder.
Valnødden har en yderskal, der er grøn og glinsende. Selve nødderne er lysebrune og har en hård skal. Valnødder smager godt som de er eller i salater, bagværk med mere.
Pistacienødden har en speciel smag og er god til en drink men også i for eksempel brød. Nødderne ligner små oliven, har en hård skal og vokser i klaser.
Pecannødden hed før i tiden "paccan", der betyder, nød der er svær at knække. Nødden er sød i smagen, har brun-flammet skal og en oval form.
Tips
Prøv selv at dyrke en jordnøddeplante ved at plante en hel jordnød med skal i en potte. Den skal vandes ofte. Du får ingen nødder, men en flot plante.
Opdateret: 15/09/2026