Grillspid med oksefilet og nyre

Grillspid med oksefilet og nyre 

 

Dette er nogle rigtig luksuøse grillspid, hvor champignoner, løg og tomater blandes med de fine kødsorter på spiddene. Krydderierne er hvid peber, hvidløgssalt og timian.

Tilberedningstid: 30 min. 4 portioner

 

# Ingredienser

300-400 g oksekød, filet eller mørbrad

200 g kalvenyre

8 små løg

8 store champignon

4 små faste tomater

1 tsk salt

evt lidt hvidløgssalt

½ tsk hvid peber

½ tsk timian

grillolie

 

Serveres med grøn salat, løgringe, peberfrugt i strimler og lun baguette eller pitabrød.

 

Grillspid med oksefilet og nyre

 

* Tilberedning

Puds kødet og kalvenyren og skær begge dele i tilpas store terninger.

Giv de små løg et hurtigt opkog i lidt kogende vand og lad dem køle lidt.

Pil løgene.

 

Træk kød, nyre, løg, champignon og tomater på 4 grillspid.

Krydr med salt, peber, timian og evt lidt hvidløgssalt.

Pensl også spiddene med lidt grillolie.

 

Grill spiddene over glødende trækul til kødet er tilpas stegt, 2-3 min på hver side.

Pensl spiddene med grillolie et par gange under grillningen.

 

TIPS

Du kan enten købe grillolie eller lave den selv.

Bland da 1 dl olie, 2 spsk soya, 2 spsk tomatpuré, 2 tsk vineddike og ½ tsk paprika.

 


 


Ingen smileys endnu

Opdateret: 06/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙