Grillet oksefilet med jordskokpuré

Grillet oksefilet med jordskokpuré

 

Jordskokkerne blev meget populære i Europa, da de kom fra Nordamerika i 1500-tallet. Senere er denne lille rodfrugt dog kommet til at stå i skyggen af kartoflerne.

Tilberedningstid: 45 min. Til 4 portioner

 

# Ingredienser

600 g jordskokker

300 g kartofler

3-4 l vand

1 terning grønsagsbouillon

1 spsk smør eller margarine

1 dl piskefløde

1 tsk citronsaft

4 skiver oksefilet, ca 500 g

2 spsk olie eller grillolie

2 store, røde peberfrugter

½ tsk salt

hakket persille

 

Server med smørdampede ærter.

 

Grillet oksefilet med jordskokpuré

 

* Tilberedning

Skræl jordskokker og kartofler og skær begge dele i centimetertykke skiver.

Lad vand og bouillonterning koge op, kom rodfrugterne i og

lad dem koge helt møre under låg, ca 12 min.

 

Hæld kogevandet fra og kom jordskokker og kartofler i en køkkenmaskine eller blender.

Tilsæt fedtstof og kør til det er blevet en jævn og glat mos.

Tilsæt fløde, lidt ad gangen samt citronsaft.

Hæld puréen i en kasserolle, varm den forsigtigt og smag til.

 

Pensl kødskiverne med lidt olie og læg stykkerne på en varm grill.

Skyl peberfrugterne, del dem og fjern kernerne.

Pensl dem med resten af olien.

 

Ved kødstykkerne, læg peberfrugten ved siden af.

Lad kødet få farve på begge sider og drys lidt salt over kød og peberfrugt.

Anret kød, peberfrugt og puré direkte på tallerkner og drys persille over.

 

TIPS

Prøv at få fat i store, flotte jordskokker.

De er meget lettere at skrælle og giver en finere mos end små skokker.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 07/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙