Friteret camembert

Friteret camembert

 

Friteret camembert serveret sammen med syltetøj eller friturestegt persille, er en smagsoplevelse, der vil blive husket længe.

Tilberedning: ca 20 min. 4 portioner

 

# Ingredienser

4 knapt modne camembert i trekanter eller 1 stor rund

½ dl hvedemel

½ tsk salt

1 æg

1 dl rasp

spiseolie til fritering

 

Serveringsforslag:

Du kan enten servere friteret persille og små saltkiks til, eller hvis du serverer camemberten til dessert, serveres jordbær- eller solbærsyltetøj til.

 

Friteret camembert

 

* Tilberedning

Når du bruger en rund ost så skær den i 4, 6 eller 8 stykker.

Bland hvedemel og salt. Pisk ægget sammen.

Vend først osten i melet, derefter i ægget og til sidst i raspen.

 

Varm olien op til 175-180°C.

Har du ikke et termometer, kan du prøve med en lille bid brød, der skal blive gyldent på ca 30 sek.

 

Fritér et par stykker ost ad gangen til de har fået en fin, gylden farve.

Lad dem dryppe af på noget køkkenrulle, inden de serveres.

 

TIPS

Osten er lettere at have med at gøre, jo friskere den er.

Hvis du serverer friteret persille til, må den ikke være fugtig, når du kommer den ned i den varme olie. Det tager kun nogle sekunder at fritere persillen.

 

Man kan ikke længere få de rigtige Høng-trekanter. Dem man kan købe nu, er alt for små.

 

Du kan også lave en lækker, smeltet camembert i din airfryer ved at ridse toppen af osten, tilføje lidt honning eller krydderier, og bage den ved 180°C i 10-12 min.



  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 24/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙