Pandekage med smetana og kaviar

Pandekage med smetana og kaviar 

 

Her er en dejlig og lidt usædvanlig lille ret med ukrainsk inspiration. Har du tid nok, kan du lave din egen smetana til, og servere retten som forret eller som natmad. Forandring fryder.

Tilberedning: 1½ time, heraf 30 min i ovnen + 6-8 timer til afdrypning af smetana. 4 portioner

 

# Ingredienser

3 æg

8 dl mælk

4 dl hvedemel

½ tsk salt

smør eller margarine til formen

1 dåse sort eller rød kaviar, ca 100 g

2 spsk fint klippet purløg

 

Smetana:

5 dl kefir

1 dl piskefløde

 

Serveres med en enkel grøn salat eller agurk i tynde skiver.

 

Pandekage med smetana og kaviar

 

* Tilberedning

Hæld kefiren i et kaffefilter og lad den dryppe af 6-8 timer.

Pisk fløden og bland den faste kefirmasse i fløden.

Opbevar smetanaen i køleskab til serveringen.

 

Pisk æggene let, tilsæt halvdelen af mælken, alt melet samt salt.

Pisk til en jævn dej og spæd med resten af mælken.

 

Smør en lav form, ca 30x40 cm, og hæld dejen i.

Bag pandekagen på midterste rille ved 225 °C til den har fået en flot gylden farve, og dejen er stivnet, ca 30 min.

Lad pandekagen blive kold og markér·portionsstykker med en skarp kniv mens den ligger i formen. 

Læg en klat smetana og kaviar på hver bid, drys med purløg og servér.

 

TIPS

I stedet for smetana kan du servere creme fraiche til retten.

Pandekagen kan du forberede i god tid inden serveringen.

 

Smetana er en syrnet fløde lavet på uhomogeniseret piskefløde.

Fedtprocenten er typisk høj, ofte omkring 30-40 %.

Den stammer fra Central- og Østeuropa og bruges meget i supper, saucer og som tilbehør til for eksempel borsjtj.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 26/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙