Løg-tomattærte

Løg-tomattærte 

 
Tid: i alt: 1½ time. 6 portioner

 
# Ingredienser
Dej:
150 g mel
50 g smør
15 g gær
2 spsk lunkent vand
1 æg 
tærteform med løs bund, 24 cm i diameter

 
Fyld:
500 g løg· skåret i tynde skiver
1 spsk olie
1-2 fed hakket hvidløg
krydderbuket af 1 kvist timian, 1 laurbærblad,
4 kviste persille, evt. 1 løvstikkeblad
4-5 tomater
1 ds ansjosfileter (sardeller, ca. 40 g)
20 sorte oliven

 
* Tilberedning
DEJ:
Skær koldt smør i små terninger og smuldr det i melet.
Rør gæren ud med lunkent vand og hæld det og ægget over melet.
Hak det fugtige ind i dejen med en kniv. Saml dejen. Ælt den let.
Drys lidt mel over. Dæk med viskestykke og lad dejen hæve ca. 30 min.

 
FYLD:
Skær de pillede løg i tynde skiver og damp dem klare og møre i olie sammen
med hakket hvidløg og krydderbuket. Løgene må ikke brune.
Hæld løgene til afkøling, så snart de er møre. Fjern kryddervisken.

 
Ælt dejen igennem. Udrul den på et meldrysset bord i en cirkel,
der er lidt større end tærteformen.
Beklæd en velsmurt tærteform med løs bund med dejen.
Tryk den godt til langs kanten. Skær overflødig dej af langs kanten.
Fordel de kolde løg på dejen.
Skær tomaterne i kvarte og læg dem i et pænt mønster over løgene.
Læg sorte oliven i mellemrummene og ansjosfileter imellem.
Lad tærten efterhæve 15 min. Bag den midt i ovnen ved 200°C i ca. 20 min.
Dæmp varmen og bag tærten færdig ved ca. 160°C på 15-20 min.

 
SERVERING:
Server tærten varm eller lun.

 
VARIATIONER

 
I stedet for oliven og ansjoser kan lægges artiskokhjerter skåret i kvarte og
strimlet skinke.

 
Porretærte
#
Piedej:
160 g mel
100 g smør
1 tsk olie
1-2 spsk koldt vand.

 
Fyld:
500 g rensede porrer
30 g smør
2½ dl creme fraiche
1 dl porrevand
4 æg
salt, peber
½ tsk reven muskatnød.

 
*
Ælt dejen som almindelig mørdej. Læg den koldt 1 time.
Beklæd en tærteform med løs bund (ca. 24 cm i diameter) med dejen.
Skær overflødig dej af. Prik bunden med en gaffel og
sæt den ubagte tærtebund i køleskabet i 2 timer.

 
FYLD:
Skær de rensede porrer i tynde skiver. Kog dem i velsaltet vand 5 min.
Hæld dem til afdrypning. Gem 1 dl af porrevandet.
Damp porrerne 5-8 min i smør. Pisk creme fraiche og æg sammen.
Tilsæt porrevand og krydderier.
Bland de kolde porrer i æggemassen og hæld fyldet i tærteformen.
Bag tærten midt i ovnen ved 225°C 20-30 min, til kanten er gylden og
æggemassen stivnet.
Server tærten varm med reven ost og tomatsalat.
I stedet for porre kan anvendes løg.

 


 

Opdateret: 18/10/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙