Her til lands er vi eksperter, når det gælder om at lave noget lækkert til frokost eller aften. Her er saftigt, groft hakket kød lagt på brød, og dertil en masse tilbehør til at pirre smagsløgene med.
Tilberedningstid: 30 min
# Ingredienser
til 4 portioner:
400 g hakket oksekød, helst groft hakket
½ tsk bouillonpulver
½ tsk salt
1 dl piskefløde
2 spsk fint klippet purløg
8 skiver hvidt brød
smør eller margarine
løgringe
chilisovs
syltede løg
persillekviste
Serveres til frokost eller som natmad.

* Tilberedning
Kom kødet i en stor skål.
Kom bouillonpulver og salt i og bland det.
Tilsæt fløden lidt ad gangen.
Kom purløg og evt lidt vand i, hvis farsen er for fast.
Form farsen til 8 bøffer.
Steg brødene på begge sider i brunet fedtstof og
læg dem på tallerkner.
Brun fedtstoffet i en stor stegepande,
kom bøfferne på, tryk dem lidt med en stegespade.
Steg bøfferne i 2 min på hver side, til de har fået en fin farve.
Anret bøfferne på brødskiverne og læg løgringe, chilisovs,
syltede løg og persille på eller ved siden af.
TIPS
For at få hele, fine løgringe til garneringen er det bedst
at skære løget i tynde skiver med skallen på, og først
derefter fjerne skallen.
Har du en køkkenmaskine kan du hurtigt og nemt
hakke noget mørt oksekød, fx inderlår eller filet.
Opdateret: 11/09/2026