
Sprødstegte
brødskiver med lækkert fyld af ost og skinke. Disse varme sandwich egner sig
fint til at servere som natmad, når gæsterne begynder at blive sultne ud på de
små timer. Tilberedningstid: 15 min.
# Ingredienser
til 4
portioner:
8 skiver
sandwichbrød eller formbrød
2 spsk smør
eller margarine
2 spsk sennep
8 skiver
emmentaler eller mozzarellaost
4 skiver
letrøget eller kogt skinke
4 spsk smør
eller margarine til stegning
Serveringsforslag:
Grøn salat,
f.eks. icebergsalat med tomat og agurk.

* Tilberedning
Kom smør og sennep på
brødskiverne.
Læg en skive ost på hver af de otte skiver brød.
På halvdelen af brødene lægges en skive skinke oven på osten.
Læg
brødskiverne sammen så de bliver dobbelte, en skive med ost og skinke sammen med en skive med ost.
Tryk
brødskiverne sammen og steg dem på en stegepande over svag varme til osten er smeltet, og brødet har fået en gyldenbrun farve.
Skær
sandwichene over på tværs så det bliver til trekanter og server dem straks,
mens de endnu er varme.
TIPS
Du kan også
tilberede brødene i ovnen ved 275°C i ca 5 min eller varme dem i et vaffeljern,
til de har fået en pæn brun farve.
Lav en croque
madame i stedet for en croque monsieur.
Byt skinke og
sennep ud med grillet kylling, skåret i tynde skiver, 2 tomater i skiver og ½ tsk
tørret estragon eller lidt persille. Følg i øvrigt opskriften på croque
monsieur.
I Frankrig findes også en croque-madame med et spejlæg på.
Opdateret: 24/09/2026