Tid: 20 min. I alt: ½ time. 4-6 portioner
# Ingredienser:
1 citron
2 dl meget stærk te
100 g cashewnødder
1½ l hønsebouillon
1-2 tsk karry
1 dl æblejuice
1-2 spsk finhakket mangochutney
salt, hvid peber
2 dl piskefløde
2 finsnittede porrer
200-300 g hønse/kyllingekød i strimler
200 g friske bønnespirer
TILBEHØR: Kroepoek
* Tilberedning:
Snit citronen i tynde skiver. Kog den i te i 5 min. Si
citronskiverne fra.
Bland te med hønsebouillon og grofthakkede cashewnødder og
kog suppen op.
Ud rør karry med æblejuice og
kom det i suppen sammen med finthakket chutney, salt og
peber.
Tilsæt fløde og kog suppen op. Tilsæt porrer skåret i ganske
tynde skiver.
Kog suppen 2 min. Tilsæt hønsekød og bønnespirer. Kog suppen
endnu et minut.
SERVERING:
Server suppen rygende varm. Byd kroepoek til.
Kogning af kroepoek - (se også Tips). Varm olie i en
frituregryde eller dyb pande.
Bræk evt. hvert stykke kroepoek midt over og kog det i varm
olie,
1-2 stykker ad gangen. Efter kort tid udfolder de sig.
De vendes lige med en hulske og koges nogle sekunder på den
anden side.
Tages op og lægges på fedtsugende papir.
Når alle er kogt og velafdryppede, drysses de med fint salt.
Serveres til suppen.
TIPS
Cashewnødder fås i de fleste helse- og
delikatesseforretninger. Prøv evt
at erstatte dem med hasselnødder, men suppen får en lidt anden
smag.
Kroepoek på indonesisk; kroepoek er populære snacks eller
chips i dele af Øst- og Sydasien.
Kroepoek er friturestegte kiks lavet af rejer og stivelse.
Kroepoek fås ligeledes i delikatesseforretninger og står på
mange supermarkeders
delikatesse-hylde. Prøv fx Kroepoek oedang, som er lavet af
tapioka og rejer.
De serveres altid til indonesiske retter, men smager også
dejligt til en drink.
VARIATION
Dahn Far
Tong (kinesisk
suppe).
# Ingredienser:
1 liter kraftig hønsebouillon
2 spsk kinesisk risvin eller tør sherry
1 tsk sesamolie eller anden aromatisk olie
3 æg
½ tsk salt
½ dl meget finsnittet forårsløg (spring onion) eller porre.
* Tilberedning:
Bring bouillon i kog og tilsæt vin og olie. Hold suppen
kogende.
Pisk æggene let sammen med ½ tsk salt og
hæld massen langsomt i den kogende suppe.
Rør et par gange. Sluk for suppen, når æggemassen er stiv.
Det varer ca. ½ minut efter at det sidste er hældt i.
Tilsæt finsnittet forårsløg. Serveres omgående.
Suppen kan gøres mere fyldig ved at man tilsætter
3-4 spsk vermicelli (meget tynde nudler) og koger dem 3 min,
samt
evt. 1 dl krabbekød eller 1 dl fintstrimlet kogt
kyllingekød.
Opdateret: 19/11/2025