Grundmarinade
#
4 dl olie
1-1½ dl rødvinseddike
1-3 tsk lys dijonsennep
1-2 fed knust hvidløg
salt, friskkværnet peber.
*
Pisk alle ingredienser sammen. Hæld marinaden på en flaske
og luk den.
Kartoffelsalat
(Bagest i billedet).
#
¾-1 kg kogte kolde pillekartofler
1 fennikel
4-5 stængler bladselleri
½ salatagurk
1-2 syltede agurker, gerne saltagurker
10 radiser (1 bdt) eller 1 ræddike
½ dl fintklippet purløg
1-2 finthakkede rødløg
1½-2 dl grundmarinade (se ovenfor)
2 spsk friskrevet peberrod.
*
Skær kogte kartofler i skiver. Halver fenniklen.
Skær rodstokken ud og snit den samt bladselleristænglerne
ret fint.
Skær salatagurk og syltet agurk i terninger. Klip purløg.
Skær radiser i skiver og hak løg fint. Bland alle
grønsagerne godt.
Bland fintrevet peberrod og grundmarinade og hæld det over
salaten.
Lad den trække mindst 2 timer.
Salaten kan drysses med forskelligt hakket kryddergrønt.
I stedet for peberrod kan marinaden tilsættes 1 hakket
hårdkogt æg.
Bønnesalat med tomatmarinade
(Forrest i billedet).
#
300 g kogte hvide bønner
300 g kogte røde (kidney) bønner
4 forårsløg eller 1 lille porre.
Tomatmarinade
#
1½ dl grønsagsjuice
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 fed hvidløg
1 spsk ægte soja/Tamarisauce,
evt. ¼ tsk chili con carne-krydderi
2 spsk olie
1-2 tsk vineddike.
*
Kog bønnerne - se TIPS. Hæld dem til afdrypning. Snit
forårsløg/porre fint.
Pisk eller bland alle ingredienserne til marinaden sammen.
Bland bønner og løg i marinaden, mens bønnerne endnu er
lune.
Lad salaten trække til den er helt kold.
Rissalat
(I midten til højre i billedet).
#
300 g kogte naturris (svarer til 100 g ukogte)
100 g champignon
3-4 tomater
1 grøn peberfrugt
2-3 spsk kapers
¼ salatagurk
1 lille salatløg eller rødløg
¼-½ icebergsalathoved
2 hårdkogte æg
ca. 12 sorte oliven
ca. 1½ dl grundmarinade (se øverst).
*
Bland kogte kolde naturris, champignonskiver, tomatbåde,
peberfrugt,
agurk og salatløg skåret i terninger samt kapers i
marinaden.
Lad salaten trække mindst 1 time.
Snit icebergsalat og læg den i en skål. Fordel rissalaten
over.
Pynt med æggebåde og oliven.
Bulgursalat
#
150 g bulgur
4-6 tomater
1 stort salatløg el. 1 lille almindeligt løg
1 dl hakket persille
evt. 1 lille squash/courgette (ca. 200 g)
1 dl grundmarinade (se øverst)
evt. lavet med citronsaft i stedet for eddike.
Salatblade - enten almindelige eller iceberg.
*
Skyl bulgur i en sigte. Kog dem i 10 min i ca. ½ liter vand.
Lad trække 15 min. Hæld til afdrypning i en sigte.
Skær tomaterne i både. Hak løg og persille. Skær squash i
terninger.
Bland alle ingredienserne i marinaden.
Anret salaten i en halvdyb skål foret med salatblade.
TIPS
100 g af hver slags bønner svarer til 300 g kogte.
Udblød bønnerne 12 timer hver for sig i koldt vand.
Kog dem i iblødsætningsvandet tilsat lidt mere vand i ca. 1
time for de hvide bønner,
ca. 45 min for de røde. Tilsæt salt de sidste 10 min af
kogetiden.
Denne salat kan også laves af bønner fra dåse.
Desuden kan man blande flere slags bønner sammen,
fx brune, sorte, sortøjede bønner eller kikærter.
Bruger man ofte tørrede bælgfrugter til retter og salater,
kan det betale sig
at lave en stor portion og fryse ned i portionspakninger.
Grundmarinade kan bruges i stedet for tomatmarinade.
Det smager også godt at blande masser af hakket persille
eller
andre krydderurter i en bønnesalat.
Opdateret: 18/10/2025