Tid: 15 min. I alt: 40 min. 4 portioner
# Ingredienser
¾ kg melede kartofler
vand
30 g smør
3-4 dl mælk
1 dl piskefløde
salt, hvid peber
fintklippet purløg
* Tilberedning
Skær de skrællede kartofler i terninger, på størrelse med
dem man rafler med.
Giv kartoflerne et hurtigt opkog i vand og hæld dem til
afdrypning i en sigte.
Smelt smørret i en tykbundet gryde og vend kartoflerne heri.
Tilsæt mælk og fløde.
Dæk gryden med låg og kog kartoflerne møre ved svag varme.
Rør af og til i kartoflerne og pas på de ikke brænder på.
Spæd lidt mere mælk ved kartoflerne, hvis de virker tørre og
for tykke.
Kog kartoflerne de sidste minutter uden låg, når de er møre
og har jævnet retten.
Kartoflerne er møre på 20-25 minutter.
Smag stuvningen til med salt og hvid peber.
SERVERING:
Anret de råstuvede kartofler og drys fintklippet purløg
over.
De serveres til kogt, røget skinke eller spegeskinke, røget
eller stegt fisk.
Den mest klassiske danske kombination er stegt ål og stuvede
kartofler.
I Norge serveres råstuvede kartofler til røget eller gravad
laks.
Opdateret: 14/09/2025