Lækre og rygende varme, knuste kartofler eller smashed potatoes – direkte fra ovnen og med sprød top og en skøn smag af salt og krydderurter - et hit hver gang
# Ingredienser
1 kg kartofler, skrubbede eller skrællede
3 fed hvidløg
15 g smør
1 tsk timian
40 g parmesan, fintrevet
salt og peber
* Tilberedning
Kom kartofler og salt i en gryde og kog dem til de er lige akkurat møre.
Hæld vandet fra og fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir.
Giv alle kartoflerne et tryk, så de bliver knust, men ikke mast.
Smelt smør og rør presset hvidløgsfed i smørret.
Pensl alle kartoflerne med hvidløgssmør.
Drys timian, lidt salt og peber over og derefter friskrevet parmesanost.
Sæt kartoflerne i en forvarmet ovn ved 180°C varmluft og
bag til de er flot sprøde og gyldne på
overfladen – det tager cirka 15-20 min.
Opdateret: 04/09/2026