Julesalat med champignon og radiser

Julesalat med champignon og radiser

 
Tid: 15 min. 4-6 portioner

 
# Ingredienser
1-2 julesalat
1 bdt radiser
150 g rå champignonskiver
1 spsk finklippet kørvel eller
1 spsk hakket persille

 
MARINADE:
4 spsk olie
1 spsk vineddike
salt, friskkværnet peber
¼ tsk paprika.

 
* Tilberedning
Skær rodskiven af julesalaten.
Skær rodstokken ud med et kegleformet snit.
En meget stor julesalat må flækkes på langs,
for at rodstokken kan skæres ud.
Skyl julesalaten og snit den på tværs.
Skær rensede radiser og champignoner i skiver.
Bland alt i salatskålen og drys findelt grønt over.

 
MARINADE:
Pisk alle ingredienser sammen til marinaden.
Smag den godt til.

 
SERVERING:
Hæld marinaden over i serveringsøjeblikket.
Bland salaten godt. Server den straks.

 
VARIATION AF SALATEN:
1. Bland julesalat med tomatbåde og strimler af grøn peberfrugt.
Erstat vineddike med citronsaft og smag marinaden til med hvidløg.

 
2. Bland julesalat med strimler af kogt eller syltet rødbede samt
æbleterninger.
Bland salaten med marinaden, men udelad det grønne drys og paprika.

 
3. Bland julesalaten med grofthakkede valnøddekerner.
Drys lidt reven parmesanost over og vend salaten i marinaden.
Denne salat egner sig bedst som mellemret eller som afslutning på en let frokost.

 
VARIATION AF MARINADEN:
1½ dl ymer
1 spsk olie
1 tsk citronsaft
salt, friskkværnet peber
2 tsk finklippet purløg.

 
* Tilberedning
Rør alle ingredienserne sammen og smag marinaden til.

 
TIPS:
Julesalat får ofte skyld for at være bitter.
Bitterstoffet sidder i rodstokken.
Derfor bør denne fjernes inden julesalaten skylles.
Man må aldrig lægge julesalat i vand.
Lidt snittet julesalat blandet med almindelig grøn salat,
giver en dejlig salat.

 


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙