
Tid: 10 min. I alt: 20 min. 4 portioner
# Ingredienser
¼ ikke for stort hvidkålshoved
2 tomater
10-15 rå champignon
MARINADE:
5-6 spsk olie
1-1½ spsk vineddike
salt, peber
½-1 fed hvidløg
1 spsk hakket persille.
* Tilberedning
Skyl kålen og snit den papirtyndt. Skær tomaterne i både.
Skær de rensede champignon i skiver. Bland salaten.
MARINADE:
Pisk alle ingredienserne sammen. Smag marinaden godt til.
Den skal være godt krydret til hvidkålssalat.
SERVERING:
Hæld marinaden over salaten. Bland den godt.
Lad den trække mindst 10 minutter inden serveringen.
VARIATIONER AF HVIDKÅLSSALAT
1. Bland finsnittet hvidkål med groft revne gulerødder.
Bland salaten med nævnte marinade.
2. Bland finsnittet hvidkål med små æbleterninger af
søde æbler og lidt grofthakkede nøddekerner i flødeskum
smagt til med citronsaft. Især velegnet til vildt og
fjerkræ.
3. Tilsæt hvidkål salaten andre grønsager, såsom peberfrugt,
radiseskiver, agurkeskiver eller fennikel.
VARIATION AF MARINADEN:
Udskift hvidløg og persille med andre findelte krydderurter
såsom purløg, dild, karse eller merian.
TIPS:
Hvidkålssalat er den bedste afløsning for grøn salat,
når denne om vinteren enten er for dyr til daglig
eller for spæd, til at smage af noget.
Rå hvidkål smager ikke som kogt kål. Det er vigtig
for et godt resultat, at marinaden er godt krydret.
Desuden skal kålen altid være fint snittet.
Opdateret: 14/09/2025