Gulerødder i flødesauce

Gulerødder i flødesauce

 

Gulerødder kan anvendes til meget mere end råkost. Prøv denne delikate opskrift, hvor gulerødderne serveres i en mild stuvning smagt til med oregano. Server de stuvede gulerødder som en selvstændig ret eller som tilbehør til helstegt kød, fx kalvesteg.

Tilberedning: 30 min. Til 4 portioner

 

# Ingredienser

500 g små hele gulerødder

salt

2 spsk smør eller margarine

2 spsk hvedemel

1½ dl kogevand fra gulerødderne

1 dl piskefløde

1 æggeblomme

½ tsk oregano

salt og peber

 

Gulerødder i flødesauce

 

* Tilberedning

Skræl gulerødderne og kog dem møre i letsaltet vand.

Lad dem dryppe godt af, men gem kogevandet.

Smelt fedtstoffet i en kasserolle og drys melet over.

Spæd med fløden og lad det koge op under omrøring.

Lad det koge yderligere i 3-5 min over svag varme.

Rør i det af og til.

Tilsæt 1½ dl kogevand fra gulerødderne.

 

Pisk æggeblommen med lidt af saucen.

Tag saucen fra varmen og pisk æggeblommen i.

Smag til med oregano, salt og peber.

Anret gulerødderne på et fad og hæld saucen over.

 

TIPS

Pynt stuvningen med 2 spsk hakket persille inden serveringen.

 



Ingen smileys endnu

Opdateret: 21/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙