Farserede kartofler

Farserede kartofler 

 
Tid: 30 min. I alt: 2 timer. 4 portioner

 
# Ingredienser
8 mellemstore, melede kartofler
Fyld:
2 æg
25 g smør/margarine
2-3 spsk fløde
1 spsk hakket persille
1-2 tsk fintklippet purløg
1 knsp tørret rosmarin
1 knsp tørret salvie
salt, peber

 
* Tilberedning
Tænd ovnen og indstil den på 200°C.
Skrub kartoflerne meget grundigt. Tør dem godt.
Skær et kryds i hver. Læg kartoflerne i et ildfast fad uden salt.
Sæt dem på ovnristen midt i ovnen ved 200°C,
til de er møre og gennembagte, 45-55 min.
Tag kartoflerne ud. Lad dem afkøle 5 min.
Åbn forsigtig kartoflerne. De må ikke gå i stykker.
Skrab med en teske mest muligt kartoffel ud af skallerne.
Mos det i en skål med en gaffel.
Pisk æggene let sammen.
Tilsæt dem lidt efter lidt til mosen under kraftig piskning.
Helst el-håndpisker.
Tilsæt smør, fløde og krydderier. Smag mosen til.
Fyld mosen tilbage i kartoffelskallerne.
Læg kartoflerne tilbage i fadet.
Sæt fadet på ovnristen midt i ovnen ved 200°C i 20-30 min,
indtil overfladen er let gylden.

 
SERVERING:
Farserede kartofler serveres til stegte retter af kød og fjerkræ.

 
VARIATION AF KRYDRING:
Mosen kan smages til med andre krydderier end de nævnte eller
med forskellige kombinationer af disse.
Velegnede krydderier er knust hvidløg, paprika, karry, revet løg,
1 spsk koncentreret tomatpuré, basilikum, merian og timian,
afhængig af hvad kartoflerne skal serveres til.

 
TIPS:
Kartoflerne kan tilberedes i forvejen.
De sættes i køleskabet, indtil de skal i ovnen.

 


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙