Blandet grøn salat

Blandet grøn salat

 
Tid: 15 min. 4-6 portioner

 
# Ingredienser
1 salathoved
1 julesalat
1 fennikelknold
1 bdt. brøndkarse

 
MARINADE:
6 spsk olie
1½-2 spsk vineddike eller citronsaft
salt, peber,
½-1 fed knust hvidløg.

 
* Tilberedning
Skyl salatbladene. Slyng dem tørre. Riv dem i mindre stykker.
Rens og snit julesalaten. Skær rodskiven af fennikelknolden.
Flæk den og skær rodstokken ud. Snit fennikel fint.
Skyl brøndkarsen og nip de groveste stængler af.
Bland salaten i en skål med julesalat og fennikel og
fordel brøndkarsen langs kanten i små buketter.

 
MARINADE:
Pisk olie og vineddike sammen og smag marinaden
til med salt, peber og knust hvidløg.

 
SERVERING:
Hæld marinaden over salaten i serveringsøjeblikket.
Bland salaten godt. Klip lidt fennikeltop over.
Server salaten straks.

 
VARIATIONER:
1. Udskift den grønne salat med cossalat, kinesisk kål eller icebergsalat.

 
2. Udskift julesalat og fennikel med kinesisk kål.

 
3. Bland finsnittet kinesisk kål med ærter og karse.

 
4. Udskift fennikel og julesalaten med tynde skiver agurk
eller strimler af grøn peberfrugt.

 
5. Udskift brøndkarsen med andet kryddergrønt såsom
hakket persille, finklippet dild, purløg eller basilikum.

 
VARIATION AF MARINADE:
1. Tilbered kun halv portion marinade og
tilsæt 3-4 spsk ymer eller creme fraiche.

 
2. Passer hvidløget ikke til den ret salaten skal serveres til,
kan det udelades eller erstattes med lidt revet skalotteløg.

 


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙