
Aïoli er det
klassiske tilbehør til den franske fiskesuppe Bouillabaisse, men aïoli kan også
serveres til letkogte grønsager eller som dip til friske grønsager.
Tilberedningstid:
15 min.
# Ingredienser
til 4
portioner:
6-8 fed
hvidløg
2 æggeblommer
3 dl
olivenolie
salt, peber
1 spsk
citronsaft
Tilbehør:
gulerødder
sukkerærter
blegselleri
agurk
radiser
peberfrugt
champignoner
Serveringsforslag:
Aïoli kan også
serveres til et fad med forskellige kogte grønsager f eks.
blomkål,
haricots verts, porrer, gulerødder eller kartofler.

* Tilberedning
Tag æg og olie
ud af køleskabet i god tid, så det får stuetemperatur.
Skræl
hvidløgsfeddene og pres dem ned i en skål.
Kom æggeblommerne i og rør godt rundt.
Tilsæt olie i
en tynd stråle på samme måde som man gør,
når man laver
mayonnaise, altså lidt ad gangen til at begynde med.
Pisk kraftigt
til sovsen er tyk og blank.
Smag til med salt, peber
og citronsaft.
Rens
grønsagerne. Skær gulerødder, blegselleri og agurk i stave.
Anret grønsagerne i grupper på et stort fad eller på portionstallerkener og server sovsen ved siden af.
TIPS
Aïoli bliver
bedst, hvis den får lov at trække tildækket i køleskabet i nogle timer.
Opdateret: 24/09/2026