Tid: 10 min. I alt: 40 min. 4 portioner
# Ingredienser
¾ kg ægte kastanjer
rigelig groft køkkensalt
TILBEHØR: Rørt smør, evt. ristet rugbrød, groft salt,
rødvin.
* Tilberedning
Tør kastanjerne med papir fra køkkenrullen.
Skær et kryds i toppen med en lille spids urtekniv.
Fyld et ildfast fad eller lille bradepande med groft
køkkensalt, 2-3 cm op.
Sæt kastanjerne i saltet med krydset opad.
Sæt fadet på ovnristen midt i ovnen ved 225°C i ca. 30 min.
SERVERING:
Kastanjerne kan serveres direkte i fadet eller lægges i en
varm skål foret med stofserviet eller viskestykke.
Hertil serveres rørt smør, groft salt og evt. ristet rugbrød
samt rødvin.
VARIATION:
KASTANIEPURÉ:
# Ingredienser
500 g ægte kastanjer
vand
2½-4 dl bouillon
1-2 stilke bladselleri eller 100 g rodselleri
40-50 g smør
ca. 1 dl piskefløde
salt, hvid peber.
* Tilberedning
Aftør kastanjerne. Skær et kryds i hver. Kog dem i vand 15
min.
Pil skal og brune hinder af kastanjerne.
Kog dem i bouillon med ituskåren bladselleri eller
rodselleri i ¾ time under låg, til de er meget møre.
Mos kastanjerne gennem en sigte
eller findel dem på blender.
Varm puréen i en gryde og tilsæt smør og fløde.
Spæd evt. mere bouillon ved, hvis pureen virker meget stiv.
Smag til med salt og peber. Server kastanjepuré til vildt,
fuglevildt og kalkun.
TIPS:
Man kan i handelen købe en kastanjetang, som er meget nem at
skære i kastanjerne med.
Kastanjer må ikke ristes for længe, så bliver de tørre.
Man kan tage en kastanje ud, og smage om den er mør.
Enkelte gange skal særlig store kastanjer have lidt længere
stegetid.
Kastanjemos naturel kan købes på dåse.
Den kan anvendes til kastanjepuré med godt resultat i stedet
for friske kastanjer.
Selleri koges i lidt mindre bouillon end angivet og moses
gennem en sigte.
Derefter røres mos og bouillon med kastanjemosen, og retten
gøres færdig med smør og piskefløde.
Opdateret: 14/09/2025