Tagliatelle er det samme som båndspaghetti. Der findes både gule tagliatelle, der er lavet på æg, og grønne tagliatelle der er tilsat spinat. Bland dem gerne det ser festligt ud.
Tilberedning: 15 min.
# Ingredienser
til 4 portioner:
• 300-400 g tagliatelle
• 1 tsk salt per l vand
• 1 spsk olie
• 1 spsk smør
Gorgonzolasovs:
• 1½ dl piskefløde
• 1½ dl cremefraiche
• 150 g gorgonzola
• reven muskatnød
• ½ tsk nymalet sort peber
Serveringsforslag: Reven parmesanost.

* Tilberedning
1 Kog rigeligt vand i en stor gryde.
Tilsæt olien samt 1 tsk salt per l vand.
2 Læg pastaen i når vandet koger.
Rør rundt med en trægaffel så pastaen ikke sætter sig fast i bunden.
Kog den efter anvisningen på pakken.
3 Lav gorgonzolasovsen imens.
Smuldr gorgonzolaen i en lille kasserolle og tilsæt fløden.
Lad osten smelte over svag varme under omrøring.
Rør cremefraiche i og tilsæt muskat og peber og
varm det op til kogepunktet.
4 Når pastaen er færdig, al dente, det vil sige, at den
stadig har lidt tyggemodstand, sies vandet fra i et dørslag.
5 Hæld pastaen tilbage i gryden, tilsæt en klat smør og
hæld sovsen over.
Bland det hele med let hånd og kom det over i en opvarmet serveringsskål.
TIPS
Retten skal serveres med det samme, mens den endnu er varm.
Server gerne retten i dybe tallerkener, det hjælper til med at
holde på varmen, og det er lettere at få sovsen op.
Opdateret: 17/09/2026