
Tid: 10 min. I alt: 20 min. 4 portioner
# Ingredienser
4 T-bone steaks ca. 1½ cm tykke
olie
salt, peber
50 g smør
TILBEHØR:
Bagte kartofler med creme fraiche og fintklippet purløg.
Salat af iceberg/wondersalat med tomater og
olie/vineddikemarinade
* Tilberedning
T-bone steaks udskæres af den ende af tyndstegen,
som sidder nærmest højrebet.
Aftør kødet med papir fra køkkenrullen.
Opvarm 1-2 spsk olie på en tykbundet pande.
Giv fedtkanten nogle små snit.
Læg kødet på panden og brun dem ved kraftig varme,
til de er let brune og kødporerne lukket.
Tag dem af varmen.
Aftør panden med papir fra køkkenrullen.
Lad smørret gyldne og steg kødet heri ca. 2-3½ min på hver
side.
Løft lidt op i mørbradstykkerne med paletkniven,
for de kan ikke tåle at blive så meget stegt som fileten.
Drys salt og peber på under stegningen.
SERVERING:
Server T-bone steaks med bagte kartofler fyldt med
creme fraiche og fintklippet purløg.
Sæt en ekstra skål med creme fraiche og purløg på bordet.
Giv desuden iceberg/wondersalat med tomatbåde til.
VARIATION AF TILBEHØR:
Pommes frites, råstegte kartofler eller flute.
Anden salat, såsom tomatsalat eller kogte grønsager
er også velegnet tilbehør.
Brøndkarse er altid god til T-bone steak.
Krydder- eller hvidløgssmør passer også til.
TIPS:
T-bone steak er velegnet til at stege på grill.
Det være sig ovngrill eller havegrill.
Kødet pensles blot med olie, evt. tilsat hvidløg
og steges ved kraftig varme.
Opdateret: 14/09/2025