Svinekoteletter à la Savoy

Svinekoteletter à la Savoy 

 

En svinekotelet er et meget anvendeligt stykke kød, der går sig godt med mange forskellige smagstilsætninger. Her får den smag fra alle verdenshjørner - kinesisk soya, amerikansk ketchup og dansk marmelade.

Tilberedningstid: 30 min. 4 portioner. Retten er fryseegnet

 

# Ingredienser

2 spsk hvedemel

salt og sort peber

1 tsk sennepspulver

4 tykke svinekoteletter

2 spsk olie

1 l kødbouillon (eller vand)

¾ dl soya

2 spsk ketchup

2 spsk appelsin marmelade

½ porre


Serveres med nye kartofler eller røsti, kogt blomkål eller broccoli.

 

Svinekoteletter à la Savoy

 

* Tilberedning

Bland mel, salt, peber og sennepspulver.

Skær nogle små snit i fedtkanten på koteletterne og vend dem i melblandingen.

 

Varm olien i en stegepande og brun kødet på begge sider.

Tag kødet af panden, hæld fedtet fra og vask stegepanden.

Læg koteletterne tilbage i panden.

 

Bland bouillon eller vand med soya, ketchup og appelsinmarmelade.

Hæld blandingen over kødet.

Læg et låg på eller dæk med alufolie og dæmp varmen.

Lad kødet simre et par min til det er gennemstegt.

 

Skyl, rens og hak porren imens. Drys porren over ved serveringen.

 

TIPS

Hvis du vil, kan du spække koteletterne.

Skær en lomme fra fedtkanten og ned til benet.

Fyld dem med hakket hvidløg og krydderurter.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 03/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙