Risottoen har fået sit navn fra det italienske riso, der betyder risengryn. Det er en enkel og hurtig ret, hvor risene blandes med grønsager, kød, fisk, pølse eller kylling. Det er en god måde at få brugt rester på.
Tilberedning: 50 min. Retten er fryseegnet.
# Ingredienser
4 portioner:
• 1 løg
• 200 g champignoner eller andre svampe
• 1½ spsk olie
• 2 dl naturris
• 5 dl grønsags- eller hønsebouillon
• 1 dl valnøddekerner eller mandler
• et par kviste persille
• et par kviste basilikum
Server svamperisottoen til stegt kylling, pølser, eller svinekoteletter, evt
med en tomatsovs.

* Tilberedning
1 Hak løget og skær champignon i skiver.
Brun løg og champignon i fedtstof i en tykbundet gryde.
2 Kom risene i og lad dem svitse et øjeblik.
Spæd med bouillon og lad det hele koge op.
Lad risene simre under låg over svag varme i 45 min.
3 Skyl imens persille og basilikum.
Lad vandet dryppe af og hak begge dele fint.
Hak valnøddekernerne eller mandlerne groft.
4 Når risene er færdige, blander du valnødder eller mandler
samt krydderurterne i.
Server risottoen med det samme.
TIPS
Svamperisottoen kan med fordel serveres som vegetarisk ret med tilbehør af
kogte grønsager og en tomatsovs.
Opdateret: 18/09/2026