Røget kylling

Røget kylling

 
Tid: 15 min. I alt: 1 time 10 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
2 røgede kyllinger
evt. 2 enebærkviste
1 stort stykke stegefilm

 
SMØRSAUCE:
100-150 g smør
den røgede kraftsky fra kyllingerne
1 spsk persille
1 spsk purløg
1 spsk dild eller kørvel.

 
TILBEHØR:
Kogte grønsager, fx porre, gulerødder og blomkål.
Hakket persille.

 
* Tilberedning
Fjern plastic på de røgede kyllinger.
Læg evt. en enebærkvist på hvert bryst.
Læg kyllingerne tæt sammen på stegefilmen og
pak dem ind som foreskrevet på pakningen. Luk omhyggeligt.
Læg kyllingerne i et ovnfast fad og stil fadet på ovnristen midt i ovnen
ved 200°C i ¾-1 time.
Tag kyllingerne ud af ovnen. Pak dem forsigtigt ud og hold dem varme.

 
SMØRSAUCE:
Hæld forsigtigt stegekraften op i en kasserolle.
Tilsæt smørret og lad saucen småkoge, 2-3 min.
Sluk og tilsæt de finhakkede krydderurter.

 
SERVERING:
Skær kyllingerne i kvarte.
Anret grønsagerne på en sammenfoldet stofserviet på et stort fad.
Drys hakket persille over. Læg kyllingerne ved siden af.
Server smørsaucen til.

 
VARIATIONER:

 
Røget kylling kan også spises kold.
Den skal ikke først koges.
Pil skindet af og skær brystkødet i tynde skiver som svinefilet.
Skær kødet fra lårene og skær det i mindre stykker.

 
Salat med røget kylling:
Bland strimler af kold, røget kylling med snittet wondersalat,
tomatbåde og agurkeskiver i en velkrydret olie/vineddikemarinade
tilsmagt med hvidløg.

 
Sandwich med røget kylling:
To tynde skiver frisk surbrød smøres med smør.
På den ene skive lægges tyndskåret kold, røget kyllingekød,
lidt sennep smøres over og en god dusk karse.
Den anden skive brød lægges over. God natmad sandwich.

 
VARIATIONER AF TILBEHØR:
Smørdampet hel spinat, bønner og nye kartofler eller tomatsalat
og sprød flute kan også serveres til retten.

 
TIPS:
Skindet pilles af kyllingerne, da det er sejt og uspiseligt.
Husk at sætte en ekstra tallerken på bordet til skindet.
Varmrøgede kyllinger forhandles nu i mange supermarkeder og
hos slagtere. Ellers kan de fås på bestilling.


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙