
Her i Danmark holder vi meget af sprød svær på flæskestegen. Her laves den på et stykke røget kogeflæsk. En udmærket måde at variere flæskestegen på og til en billig penge.
Tilberedningstid: 1 time og 40 min, heraf 1½ time i ovnen. 8 portioner
# Ingredienser
1 kg røget kogeflæsk
½ tsk hvid peber
ca 2 dl vand
Serveres med stegeskyen, kogte kartofler, rødkål, ribsgelé og agurkesalat.

* Tilberedning
1 Rids sværen i ca 1 cm brede svære med en skarp kniv.
Gnid kødet med hvid peber.
2 Læg stegen med svær siden nedad i et ovnfast fad, som blot er lidt større end kødet.
Hæld vand på, så sværen dækkes.
3 Stik et stegetermometer i kødet, så det sidder midt i den tykkeste del af kødet.
Stil fadet i en 200°C varm ovn og vend stegen efter ca ½ time, så sværen kommer opad.
Dæmp varmen til 175°C og steg den i yderligere ca 1 time til termometret viser 80°C.
4 Sæt fadet i den øverste del af ovnen og grill kødet et par min, til sværen er sprød.
Lad stegen hvile under stanniol i ca 10 min inden den skæres i skiver.
TIPS
Hvis du laver stegen af fersk flæsk, skal du også gnide den med salt.
Bed evt slagteren om at ridse stegen tyndt.
Bliver der steg til overs, smager det godt på et stykke rugbrød med rødkål og agurkesalat på.
Opdateret: 03/09/2026