Ris - 6 spændende opskrifter

Ris - 6 spændende opskrifter 

 
Grønsags-risotto
(Forrest i billedet). 4 pers.
#
2 store løg
40 g smør
2-3 fed hakket hvidløg
4 dl basmati ris og 1 l vand eller følg brugsanvisningen
1 knsp safran eller 1 tsk gurkemeje
salt, peber
150 g ærter
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
250 g champignon
3 tomater
1 ds artiskokhjerter (kan udelades)
10 grønne oliven
10 sorte oliven
2 hårdkogte æg
brøndkarse.

 
*
Svits de hakkede løg i smør til de er klare.
Tilsæt hvidløg og skyllede velafdryppede ris samt vand, safran, salt og peber.
Kog retten til risene er møre, ca. 40 min, ved svag varme under låg. Smag til.
Tilsæt ærter, strimlet peberfrugt, skiveskårne champignon, tomatbåde og kog retten endnu 5-10 min.
Halver artiskokhjerterne og varm dem igennem i retten. Anret risotto på et varmt fad.
Pynt med oliven og æg skåret i kvarte. Byd brøndkarse til.

 
Stegte ris
(Bagest i billedet). 4 pers.
#
3 dl basmati ris
9 dl vand eller som angivet på brugsanvisningen
salt
1 stort hakket løg
2 spsk olie
2 porrer med hele den grønne top
2-3 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
200 g fine ærter
½ dl ægte soja-eller Tamarisauce
3 æg
2-3 spsk fintklippet purløg
Evt. frisk koriander.
*
Kog risene i saltet vand i ca. 40 min eller som foreskrevet på brugsanvisningen.
Svits det hakkede løg til det er klart i en stor tykbundet gryde eller i en wok.
Tilsæt de meget fintsnittede porrer, hvidløget og peberfrugten og svits det 1 min med løgene.
Tilsæt ris, ærter og soja sauce og bland det hele godt.
Varm retten igennem under konstant omrøring. Smag til med salt og peber.
Pisk æggene sammen. Skub risene til side i gryden/wok'en og hæld 1 spsk olie i hullet.
Hæld æggene i hullet under fuld varme og rør hele tiden i æggemassen med en gaffel.
Varmen dæmpes, når æggemassen er stiv, hvorefter den deles i småstykker med to gafler og blandes med risene samt fintklippet purløg.
Server evt. retten med fintklippet frisk koriander eller bredbladet persille over.
Byd evt. lynstegte bønnespirer til.
Det er bønnespirer stegt 1 minut over kraftig varme og dryppet med sojasauce.

 
Ris pilaf
4 pers.
#
1 lille løg
25 g smør
3 dl basmati ris
7½ dl bouillon eller væskemængde som angivet på brugsanvisningen
evt. 15 g smør
evt. salt, peber.
*
Svits hakket løg i smør.
Tilsæt skyllede velafdryppede ris og bouillon, og kog risene under låg til de er møre, ca. 40 min.
Tilsæt smør og smag til med salt og peber.
Server ris pilaf som tilbehør til diverse retter.
Ris pilaf kan varieres med krydderier såsom karry, kardemomme, spidskommen, hvidløg eller hakket kryddergrønt. Bouillon kan udskiftes med grønsagsjuice.

 
Maries gule ris
Ca. 4 pers.
#
3 dl basmati ris
7½ dl vand
2 tsk gurkemeje
2 finthakkede løg
1-2 dl fintsnittede blade fra bladselleri eller stængler
salt.

 
*
Kog alle ingredienser sammen i ca. 40 min, til risene er møre.
Server gule ris som tilbehør til diverse retter.

 
Indiske ris
Ca. 4 pers.
1 hakket løg
1 spsk olie
1 tsk gurkemeje
1-2 tsk karry
½ tsk koriander
3 dl basmati ris
1½ dl creme fraiche
6½ dl vand
75 g rosiner
50-75 g cashew- eller jordnødder
salt.

 
*
Svits det hakkede løg i olie. Tilsæt krydderier og lad dem svitse med.
Tilsæt ris der blandes godt med krydderier og salt, inden creme fraiche og vand tilsættes.
Kog risene ca. 40 min til de er møre.
Tilsæt rosinerne, bland dem godt med risene og lad dem trække 10 min.
Tilsæt hakkede nødder.
Indiske ris spises til krydrede grønsagsretter og til retter med kød og fjerkræ.

 
Grønne ris med æg og karrysauce
Der er til 6 pers til frokost og ca. 3-4 til middag, hvis der serveres en fyldig salat til.
#
5 dl kogte løse ris
2 forårsløg el. 1 lille porre
1 grøn peberfrugt
2-3 spsk persille
2 spsk hakket dild
1-2 fed knust hvidløg
1 spsk olie
1-3 spsk vand
4-6 æg, kogt 7 min.

 
*
Snit løg og porre fint. Hak krydderurterne. Damp alt i olie 1-2 min. uden at brune.
Tilsæt ris og lidt vand og varm det hele igennem.
Kog æggene, pil dem og hold dem varme.

 
Karrysauce
1 hakket løg
2 spsk olie
2-3 tsk karry
2 fed hakket hvidløg
1 dl revet madæble
2-3 flåede finthakkede tomater
2 spsk mel
2½-3 dl bouillon
ca. 2 dl mælk eller fløde.

 
*
Svits hakket løg i olie. Tilsæt karry og svits det med.
Tilsæt groftrevet æble, hvidløg og tomat. Damp det 2 min.
Tilsæt melet under omrøring og derefter bouillon og mælk.
Kog saucen 5 min. Smag den til.
Anret risene på et varmt fad.
Læg kvarte hårdkogte æg over med blommen opad.
Hæld karrysaucen over.
Drys evt. med forårsløg eller hakket persille.

 


 

Opdateret: 18/10/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙